De vigtigste forskelle er, at ETF´er typisk har lavere omkostninger end de danske investeringsforeninger, og at alle ETF´er er lagerbeskattet med årlig beskatning, mens investeringsforeninger kan være både realisations- og lagerbeskattet, se skatteoverblik.
De fleste ETF´er er passive (investeringerne følger et indeks), mens størstedelen af de danske investeringsforeninger er aktivt forvaltede og forsøger at give et afkast højere eller som minimum på højde med markedet. De seneste år har private investorer dog primært købt passive danske investeringsforeninger.
Du her kan søge i fondslisten for ETF er og indeksfonde i Danmark.
Det er vigtigt at være opmærksom på de samlede omkostninger. Ved køb af ETF´er er der typisk også vekselomkostninger til handelsvalutaen for ETF samt nogle banker højere depotomkostninger end for danske investeringsforeninger (dog ikke Nordnet og Saxo).
De fleste europæiske ETF-fonde er UCITS ETF, dvs. både ETF´er og investeringsforeninger følger det samme EU-regelsæt for investorbeskytttelse med hensyn til bl.a. investeringsrammer, spredning af værdipapirer, og likviditetsstyring mv. ETF´er og indeksfonde, som følger et godkendt indeks, kan dog i mange tilfælde investere mere end 10 pct. af porteføljen i enkelte værdipapirer.
Både ETF´er og investeringsforeninger er under tilsyn fra det pågældende lands finanstilsyn, hvor de er hjemmehørerende.
Der er forskel på, hvordan investeringsbeviserne handles og hvor ofte indre værdi stilles. Alle ETF´er handles på en børs og det gør de fleste danske investeringsforeinger også. I investeringsforeninger er der et tillæg og fradrag til kursenn vedkøb og salg (også kaldet emissionstillæg og indløsningsfradrag). Det er der ikke i ETF´er, men der også i ETF´er en forskel mellem din købs- og salgskurs (også kaldet spread) betyder, at det er også i ETF er er omkostninger ved at købe og sælge en ETF. I meget populære ETF´er med store handel kan spread være meget lille, dvs. du kan komme købe og sælge ret billig. Spreadet afhænger altså af, hvor mange investerer, som ønsker at købe og sælge den pågældende ETF.
De maksimale satser for at træde ind og ud kan ses i Central Investorinformation, dog er her ikke nævnt spread, men du kan du se på din handelsplatform.
De danske investeringsforeninger kan anmode om børspause, hvis der er stor uro på finansmarkederne. I ETF´er er der ingen børspause ved markedsuro, så investeringsfondene kan altid handles, men spreads (forskel på bud og udbuskurser fra indre værdi) kan til gengæld risikere at blive høje, særligt ETF´en er mindre likvid. Normalt er spreds i ETF´er dog meget lave, særligt i de store og mest populære ETF´er. Indre værdi i ETF´er til brug for børshandel stilles oftest kontinuerligt over dagen (også ved brug at indikative NAVs, som også betegnes iNAVs), og hyppigere end i de danske børsnoterede fonde, hvor indre værdi skal oplyses mindst 3 gange dagligt, samt ved større ændringer i indre værdi.
Mange UCITS ETF´er foretager værdipapirudlån, hvilket giver en modpartsrisiko (risiko for at papirerne ikke leveres tilbage), mens kun en lille del af investeringsforeningerne foretager værdipapirudlån.