Tracking Error
Tracking Error (TE) viser, hvor meget afkastet i fonden har afveget fra indeksudviklingen. Nøgletallet fortæller, hvor tæt det historiske afkast i en afkastfond har fulgt i indeksudviklingen. Nøgletallet kan således fortælle, hvor dygtig en indeksfond er til at følge indekset, men anvendes også sammen med nøgletallet Active Share til at vurdere graden af aktiv forvaltning i aktivt forvaltede fonde.
Jo lavere Tracking Error er, desto tættere har afkastet i fonden fulgt indekset. I indeksfonde, som forsøger at følge tættest muligt, er Tracking Error normalt lavere end i en aktivt styret fond. Man kan dog ikke alene anvende Tracking Error til at vurdere fondens risiko relativt til benchmark. Ligeledes kan man ikke sidestille en fond med en lav Tracking Error med lav sandsynlighed for merafkast, da Tracking Error kan blive 0, såfremt en investeringsfond systematisk har givet positivt eller negativt merafkast i forhold til indekset. Dette skyldes, at Tacking Error måler standardafvigelsen på merafkastet i forhold til indekset.
Tracking error afhænger ikke kun af fondens investeringspolitik, men også af markedsvolatiliteten. I de perioder, hvor markedsvolatiliteten er høj, vil Tracking Error typisk være højere.
Active Share
Active Share (AS) er et nøgletal som viser, hvor stor en andel af porteføljen, som afviger fra indekssammensætningen (benchmark). Indeksfonde har normalt lave AS-værdier, mens de aktivt forvaltede fonde har højere værdier. Active Share kan anvendes til en vurdering af graden af aktiv styring af en investeringsportefølje, men nøgletallet kan ikke stå alene, da det indeholder flere faldgruber.
Hvis Active Share er 50, så afviger halvdelen af porteføljen fra indeksets sammensætning. Hvis Active Share er 95, så er kun 5 pct. af fondens beholdning lig med indekset. Meget aktive fonde har typisk høje Active Share. Indeksfonde, det vil sige passive fonde, som har som målsætning at give et afkast så tæt på benchmarket som muligt, har typisk lave Active Share. En investeringsfond kan være aktivt forvaltet, selvom Active Share er relativt lav. Muligheden for merafkast i forhold til indekset afhænger nemlig ikke kun af, hvor meget fonden afviger fra indekset, men også af, hvor dygtig investeringsfonden er til at udvælge de selskaber, som har overvægt i porteføljen i forhold til indekset.
Active Share læses bedst i sammenhæng med nøgletallet Tracking Error, som viser den historiske afvigelse i afkastet i forhold til indeksudviklingen. Aktivt forvaltede fonde på de brede aktiemarkeder har typisk enten en høj active share og/eller en høj Tracking Error. Aktivt forvaltede fonde, som forsøger at skabe merafkast ved at overvægte enkelte sektorer eller regioner, har typisk en høj Tracking Error, men ikke nødvendigvis en høj Active Share. Fonde, som forsøger at skabe merafkast ved at overvægte udvalgte selskaber, også ofte kaldet “stock-pickers”, har typisk en høj Active Share, men ikke nødvendigvis en høj Tracking Error.
Aktivt forvaltede afdelinger på smalle aktiemarkeder, hvor få selskaber vægter meget i indekset, har typisk lavere Active Share og Tracking Error. Active Share beregnes på en bestemt dato, mens Tracking Error beregnes over en periode.
Active Share og Tracking Error
Active Share og Tracking Error er nøgletal, som beskriver hvor meget en afdeling afviger fra fondens benchmark (indeks).
Valuta i investeringsfonde
Valuta har betydning i næsten alle investeringsfonde på flere forskellige måder. Udenlandske værdipapirer handles i udenlandsk valuta, og valutakursudviklingen har betydning for afkastet i danske kroner. Dette giver en valutakursrisiko, som påvirker afkastet. ETF´er handles normalt også i enten USD eller EUR, og det giver vekselomkostninger. Denne side beskriver de forskellige valutaforhold, som er relevante i indeksfonde, nemlig
a) Denomineringsvaluta
b) Investeringsfondens basisvaluta
c) Handelsvaluta
d) Valutaafdækning
a. Denomineringsvaluta
Denomineringsvalutaen er valutaen, som fondens værdipapirer i porteføljen er noteret i og er mest afgørende for valutakursrisikoen for investor, i modsætning til handelsvalutaen. Hvis eksempelvis en global aktiefond har 60 pct. af værdipapirerne denomineret i US dollars, og 40 pct. i Euro og andre valutaer, så vil en stigning i dollarkursen bidrage til et positivt afkast for en dansk investor, alene fordi dollaren er blevet værd, uanset om de kursen på de værdipapirerne er steget eller ej. Omvendt med et fald i dollarkursen, som vil betyde et tab for en dansk investor. Hvis hele porteføljen er i dollar-denominerede papirer, og dollaren stiger 3 pct., så er afkastet i fonden 3 pct. for en dansk investor. Hvis dollaren stiger 3 pct., og værdipapirerne falder 3 pct. i dollars (lokalvaluta), så er afkastet for en dansk investor 3 pct. minus 3 pct. = 0 pct. Hvis valutakursen er uændret, og værdipapirerne falder pct. 3 pct. i dollars (lokalvaluta), så er afkastet for en dansk minus 3 pct. Det er muligt at beskytte sig (delvist) mod valutakursændringerne via valutaafdækning, jf. beskrivelse under d).
b. Basisvaluta
Basisvaluta er den valuta, som selve fonden er denomineret i og rapporterer de fleste nøgletal i. Et eksempel er en dansk investeringsforening med globale aktier, som er noteret i København og handles i danske kroner. Her handles fonden i basisvalutaen DKK, og indre værdi vises også i DKK, også selvom værdipapirerne i porteføljen er i udenlandsk valuta. Fonden sørger selv for at omregne alle nøgletal og regnskaber m.v. til basisvaluta. De fleste europæiske investeringsorerninger og ETF´er har basisvaluta i USD eller EUR.
c. Handelsvaluta
Handelsvaluta er den valuta, som investeringsfonden eller andelsklassens investeringsandele handles i på en bestemt børs. Mange ETF´er handles på flere forskellige børser, og den samme fond kan fx handles i både britiske pund og Euro, hvis fonden er noteret både i England og Tyskland. Handelsvalutaen har ingen nævneværdig betydning for afkastet, men der kan være vekselomkostningerne forbundet at veksle. Såfremt man handler meget med værdipapirer eller modtager mange udbytter i en bestemt handelsvaluta kan det være en fordel med en valutakonto, så der ikke løbende skal veksles frem og tilbage til DKK.
d. Valutaafdækning (hedge)
Ønsker du at fjerne valutakursrisikoen på fondens værdipapirer i udenlandsk valuta kan du vælge en valutaafdækket fond. Det er dog vigtigt at være opmærksom, at de fleste valutaafdækkede ETF´er er valutaafdækket til enten Euro eller USD, og så vil der fortsat være en lille valutakursrisiko tilbage fra disse valutaer til DKK. De fleste danske fonde med udenlandske obligationer og enkelte indeksfonde med aktier har valutaafdækning til DKK.
Valutaafdækningen er sjældent 100 pct. effektiv, bl.a. fordi den estimerede formueværdi, som afdækningen dækker, kan afvige fra fondens formueudvikling. Der kan også være en tidsrisiko i valutaafdækningen, da mange fonde benytter månedlige forward valutaterminskontrakter. Nogle fonde benytter daglige kontrakter for at minimere tidsrisikoen, men daglige afdækning er dyrere end månedlig afdækning. Der står ofte i fondsnavnet afdækningen er “monthly hedged” eller “daily hedged”. I alle tilfælde har investeringsfonden omkostninger forbundet med valutaafdækningen, så derfor har disse fonde typisk højere omkostninger med 0,02-0,05 pct. end de fonde, som ikke er valutaafdækkede.
Køb & salg af investeringsfonde
De fleste indeksfonde er børsnoterede, da danske i på OMX Nasdaq i København, mens ETF´erne er noterede på en eller flere børser, fx Xetra i Tyskland eller London Stock Exchange. De fleste børsnoterede fonde kan handles i de fleste netbanker og på mange handelsplatforme.
Hvor fondene handles er ikke afgørende for, hvor fonden er registreret og om der tilbageholdes udbytteskat. De fleste fonde, der handles på fx Xetra i EUR i Tyskland, er registreret i Irland og Luxembourg, hvor der ikke tilbageholdes udbytteskat. Det kan man se ved, at der står IE eller LU som de første bogstaver i ISIN. Den valuta, som fonden handles i, er ikke afgørende for fondens afkast og hvilken valutakursrisiko, der er i fonden. De fleste fonde på Xetra i Tyskland handles i Euro.
Der er et spread i børshandelen, dvs. udbudskursen ligger over indre værdi og bud kursen under indre værdi. Det vil sige investorerne betaler et tillæg og har omkostninger ved at træde ind og ud af fondene. I de danske børsnoterede fonde er det maksimale spread bestemt af emissionstillægget og indløsningsfradraget, som kan ses i Central Investorinformation.
ETF-fonde på europæiske børser handles typisk i Euro eller USD, og der er typisk et vekselgebyr fra DKK, som kan mindskes ved at oprette en valutakonto (hvis man forventer at handle meget). Ved en valutakonto betales kun vekselgebyr én gang. Afkastet påvirkes ikke af, hvilken valuta, du handler i, men der kan være forskelle i spreadet på det enkelte ETF´er på de forskellige børser. Nogle banker har et videre et ekstra gebyr for at oprette et depot til ETF´re.
De fleste handelsplatforme, fx Nordnet og SaxoInvestor har ikke depotgebyr for ETF´er og tilbyder også det største udvalg til handel. Der er også forskel på hvilke børser de enkelte banker og handelsplatforme tilbyder handel på. Er du i tvivl om valg af børs, er det som udgangspunkt en god ide at handle ETF´er på den tyske Xetra børs, som er Europas største ETF-børs. Det er vigtigt at være opmærksom på evt. depotgebyr for udenlandske værdipapirer og ET samt vekselomkostninger, ligesom der også er forskel på kurtage mellem de forskellige handelsplatforme og banker. Handler du på Nordnets månedsopsparing betaler du ikke kurtage, til gengæld er udbuddet af fonde ikke så stort, men de mest populære fonde kan handles på månedsopsparingen.
Aktiesparekonto
Aktiesparekontoen giver mulighed for at investere til en attraktiv skattesats på 17 pct., som er lavere end den laveste sats på aktieindkomst på 27 pct. Der kan maksimalt indsættes 174.200 kr. på Aktiesparekontoen i 2026, dog er det muligt løbende at indsætte penge til betalt skat til SKAT, også selvom værdien er er over 174.200 kr.
Hurtige fakta om Aktiesparekontoen
- Der kan kun oprettes én aktiesparekonto pr. person
- Beløbsgrænsen er 174.200 kr. i 2026 (166.900 i 2025). Er saldoen ved udgangen af året under beløbsgrænsen, vil der igen kunne foretages indskud. Den samlede værdi er værdipapirerne og fondene på aktiesparekontoen kan altså overstige beløbsgrænsen, og det vil være muligt at skifte ud i porteføljen løbende.
- Det er muligt at investere i værdipapirer og investeringsfonde/ETF´er , som er aktieindkomstbeskattede, dvs. ETF´er og akkumulerende investeringsforeninger skal stå på SKATs positivliste (liste over aktiebaserede investeringsselskaber) for at de kan indgå i en Aktiesparekonto, Du kan finde indeksfonde og ETF´er som er velegnet til ASK på Indeksinvest fondslisten
- Aktiesparekontoen er lagerbeskattet årligt med 17 pct. dvs. der årligt skal betales skat, også af urealiserede (ikke-solgte) investeringer. Det kan gøre det nødvendigt at skyde ekstra penge ind til skatten, eller alternativt sælge værdipapirer for at betale skatten i februar måned.
- Der er altid mulighed for at indbetale på kontoen for at betale skatten, også selvom kontoen er over indskudsgrænsen. Dog kan kun indbetales den skat som betalt i Danmark. Hvis der eksempelvis er betalt 15 pct. i udbytteskat i udlandet, skal der betales 17 minus 15 = 2 pct. i dansk udbytteskat, og kun disse 2 pct. kan indbetales på kontoen igen.
- Betaler du mere i udenlandsk udbyttekat end i dobbeltbeskatningsaftalen, kan du ikke få fradrag for dette i din skat på Aktiesparekontoen. Hvis du eller din investeringsplatform ikke får tilbagesøgt og refunderet evt. for meget betalt udbytteskat i udlandet, risikerer du at betale mere end 17 pct. i skat på Aktiesparekontoen.
Tilbageholdelse af udbytteskat
- ETF´er registreret i Irland og Luxembourg tilbageholder ikke udbyttekat for udenlandske investorer, så her skal du ikke tilbagesøge udbytteskat, da hele udbyttet udbetales til investor.
- Fradrag for tab kan kun udnyttes på Aktiesparekontoen, og ikke i anden aktieindkomst eller personlig indkomst. Det betyder, at sælger du fx efter 3 år, og du har haft negativt afkast det sidste år, men betalt skat af urealiserede gevinster de første to år, er der en risiko for at betale skat af gevinster, som aldrig er realiseret. Det er dog muligt at gemme fradrag til evt. senere gevinster på Aktiesparekontoen.
- Husk at hvis du lukker kontoen, så mister du dine evt. ikke udnytte fradrag hvis du tidligere har haft tab på kontoen.
Kalenderår
- Skattebetalingen skal ske i samme kaldenderår, som skatten betales, dvs. i året efter at skatten udløses på grund af evt. kursgevinster og udbytter.
- Aktiesparekontoen er lovgivningsmæssigt tiltænkt den private investor. Den kan derfor ikke benyttes til pensions– eller virksomhedsopsparing.
Officiel information
- Se SKAT´s officielle information om regler for Aktiesparekontoen her: https://skat.dk/borger/aktier-og-andre-vaerdipapirer/aktiesparekonto
–
Replikationsteknikker
Fysiske/syntetiske replikationsteknikker
Pension og investeringsfonde
► I pensionsdepoter vil afkast, dvs. både løbende udbytte udlodninger og gevinst og tab på
investeringerne, medregnes og beskattes med 15,3 pct. pensionsafkastskat (også kaldet PAL-skat).
Beskatningen sker efter lagerprincippet, og der sker således beskatning af
både realiserede (solgte) og urealiserede (ikke-solgte) gevinster og tab på beviserne.
► Bliver beskatningsgrundlaget negativt, beregnes en negativ skat, der kan
fratrækkes i skatten på efterfølgende års positive afkast på
pensionsordningen.
Investerer man via et pensionsselskab vil pensionsselskabet automatisk sørge for opgøre og betale PAL skatten på 15 pct.
Investerer du selv på ratepension vil banken også opgøre og betale PAL-skatten, og du skal sørge for, at der er dækning til betaling af skatten. Med hensyn til PAL skatten skal du være særlig opmærksom på, at den er lagerbeskattet, dvs. hvert år skal der betales skat eller du får fradrag. Fradrag gemmes til senere års gevinster på kontoen. Har du investeret for hele beløbet på kontoen, og aktierne er steget i værdi i løbet af året, så er du nødsaget til at sælge nogle af fondene for at få råd til at betale skatten. Ofte indbetaler man dog løbende på sin pension, så ved ikke at investere årets sidste indbetalinger, så kan disse bruges til at betale skatten.
Regler for investeringsfonde i et pensionsdepot
20 %-reglen bevirker, at du via dit pensionsdepot maksimalt må investere 20 % i værdipapirer udstedt af samme selskab. Hvis din pensionsordning udgør 100.000 kr., må du maksimalt investere 20.000 kr. i ét bestemt selskab.
Du kan dog altid benytte opfyldningsfradraget ved indbetaling på din pensionsordning, hvilket vil sige, at du reelt må investere 52.600 kr. i værdipapirer udstedt af ét og samme selskab. Bemærk, at du altså da vil overstige de 20 % ved det givne eksempel.
Følgende værdipapirer er dog undtaget 20 %-reglen:
- Investeringsforeningsandele udstedt af investeringsforeninger og andre foreningstyper, der omfattes af lov om investeringsforeninger.
- Investeringsfonde med UCITS godkendelse. De fleste ETF´er, der har markedsføringsgodkendelse i Danmark er UCITS fonde, og har “UCITS EFT”, som en del af fondsnavnet.
Børneopsparing
Børneopsparingen er en opsparingskonto, der har barnet som ejer. Både forældre og bedsteforældre kan oprette en børneopsparing, men barnet kan kun have én børneopsparing. Oprettes der flere, er den sidste konto ikke skattefri. Kontoen skal oprettes inden barnet fylder 14 år, og opsparingen er bundet i mindst 7 år. Børneopsparingen kan udbetales, når barnet er mellem 14 og 21 år. Det er muligt at forlænge bindingsperioden, hvis der er minimum 7 år til at børneopsparingen skal udbetales. Der må indsættes maksimalt 6.000 kr. om året og op til 72.000 kr. i alt. De officielle skatteregler kan læses her.
- Afkastet er skattefrit, men indtægterne er ikke fradragsberettigede
- Investeringsfonde, aktier, obligationer og ETF´er kan indgå i børneopsparingen sammen med kontanter. Du kan nemlig muligt at tilknytte et værdidepot og investere opsparingen i aktier eller obligationer.
Hvis børn investerer uden om børneopsparingen kan det være en fordel at investere i lagerbeskattede investeringsfonde og ETF´er, som udnytter barnets personfradrag, dvs. i investeringsfonde og ETF´er, som beskattes som kapitalindkomst. Det betyder nemlig, at børn kan benytte sit personfradrag, der i 2026 er på 54.100 kroner. Afkastet er dermed skattefrit, så længe det årlige afkast holder sig under denne grænse, og der ingen anden indkomst er (vær her opmærksom på forhøjet børnebidrag).
Frikortsgrænsen for unge under 18 er ligeledes 54.100 kr. i 2026, hvilket i praksis er det samme personfradrag, blot i “løn-/frikort”-formulering, se skat.
.
Ved lagerbeskatning benyttes personfradraget hvert år, så barnet beskattes årligt af tab og gevinster. Dette sikrer, at der ikke er et stort beløb til beskatning den dag, hvor barnet skal bruge pengene og sælger investebeviserne/ETF´er. Ved investering i aktier og investeringsforeninger og ETF´er, der beskattes som aktieindkomst, er afkastet ikke skattefrit, da barnets personfradrag kan ikke benyttes ved aktieindkomst.
Investerer barnet for egen opsparing eller som en gave fra for eksempel bedsteforældre, kan barnet udnytte sit personfradrag ved kapitalindkomst. Er investeringerne derimod sket på basis af en gave fra forældrene, sker der en beskatning af udbytterne hos forældrene. Det er en værnsregel, og mange vælger derfor akkumulerende investeringsforeninger eller ETF´er, for at undgå beskatning hos forældre.
Barnet kan spare op ved at bl.a. at modtage gaver. Kun forældre og bedsteforældre kan dog give pengegaver uden beskatning (gaveafgift på 15 pct.). Hver forælder og bedsteforælder må maksimalt give barnet 80.600kr. om året (2026 sats) uden at der skal betales skat af beløbet. Et forældrepar kan give 2 x den afgiftsfrie sats, dvs. 2 x 80.600 kr. (i alt 161.200 kr.) til hvert barn i løbet af år 2026, ligesom hvert bedsteforældrepar også kan give i alt 161.200 kr. Hvis du vælger at give en gave til en værdi over grænsen på 80.600 kr., skal der udfyldes en gaveanmeldelse hos SKAT. Afgiftspligtige gaver skal indberettes digitalt til Skattestyrelsen senest 1. maj året efter, gaven er modtaget. Du kan finde kapitalindkomstbeskattede ETF´er og investeringsforeninger på fondslisten, som også både viser akkumulerende og udbyttebetalende investeringsforeninger og ETF´er.