FAQ

Bæredygtige fonde

Indeksfonde giver mange muligheder for at investere både grønt, bæredygtigt og etisk til lave omkostninger. EUs dislosure forordning klassificerer fondene efter hvor bæredygtige og grønne fondene, så det er en god rettesnor. Den inddeler fondene i tre grupper, som du kan læse sidst i artiklen.

Begreber og terminologi
Der er nogle begreber, som fondene tit bruger, når de betegner som sig bæredygtig eller ansvarlige investeringer. Bemærk i praksis følger mange af fondene flere af nedenstående principper på én gang.

  • Ansvarlige investeringer
    Næsten alle fonde har politikker for ansvarlige investeringer, som eksempelvis kan være, at de følger FNs principper for ansvarlige investeringer, at de ikke investerer i selskaber, som overtræder OECDs retningslinjer for multinationale selskaber eller FNs Global Compact 10 principper om arbejdstager- og menneskerettigheder, antikorruption og miljø. Der findes en række andre internationale normer og konventioner, som de fleste danske fonde følger, som miljø og våbenkonventioner, som fx ikke at investere i selskaber, som producerer landminer eller klyngevåben. De fleste fon de har også politikker for aktivt ejerskab, dvs. de enten selv eller i samarbejde med andre investorer vil påvirke ledelsen i selskaber, som overtræder en norm om eksempelvis arbejdstagerrettigheder.
  • SRI (Socially Responsible Investments) og etiske fonde
    Nogle danskefonde har særlig fokus og stor vægt på ansvarlighed og bæredygtighed, og de kan som en del af fondsnavnet have “SRI” eller “Etik”. SRI er en forkortelse for “Socially Responsible Investments”. Disse fonde fravælger typisk våben, alkohol, pornografi og tobak.
    Bemærk at MSCIs SRI indeks, som en del ETF-fonde følger, har overvægt i fonde med høj ESG-score, det er ikke nødvendigvis tilfældet i alle SRI fonde, hvor nogle blot frasorterer (negativ screening) på basis af internationale normer.
  • ESG er en forkortelse for Environmental, Social and Governance, dvs. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. De fleste fonde inddrager efterhånden ESG i investeringsprocesserne i større eller mindre omfang. Dels fordi mange investorer efterspørger fokus på ESG-faktorer, dels vurderer mange kapitalforvaltere, at det forbedrer afkastet og mindsker risikoen i fondene. ESG implementeres meget forskelligt i investeringerne hos de enkelte fonde. Generelt kan man sige, at jo mere vægt der er på ESG-faktorer i investeringsvalget, jo mere bæredygtig og ansvarlig er fonden i investeringerne.
  • Bæredygtige fonde
    Fonde, som betegnes som bæredygtige, investerer som regel kun i selskaber, som som bidrager aktivt bidrager til en grøn og bæredygtige verden. Der er heller ikke her en klar og officiel definition, så læs investeringspolitikken nøje. Nogle fonde har bredt fokus på bæredygtighed, andre har mere specifik fokus på klima og C02 udledning. I alle tilfælde lægges der meget høj vægt på ESG-kriterier og negativ screening. Flere af de bæredygtige fonde tildeles mærker, som fx Svane-mærket, som tildeles fonde, som har meget høj vægt på bæredygtige og ansvarlige investeringer samt transparens og rapportering til investorerne.
  • ESG og indeksfonde
    I indeksfonde er det primært sammensætningen af det valgte indeks for fonde, som afgør, hvor bæredygtigt fonden er. De fleste danske indeksfonde har nogle normative screeningkriterier, som frasorterer fx kontroversielle våben som landminer, selvom de indgår i indekset. Men de normative kriterier er forskellige fra land til land, og du skal ikke forvente, at en udenlandsk ETF-fond frasorterer på samme måde som de danske fonde.
  • Sådan kan du se hvor bæredygtig en fond er
    Hvis en fond fravælger bestemte sektorer, eksempelvis fossile brændstoffer, eller har højt vægt af selskaber med høje ESG-værdier (bæredygtighed), så er det som regel beskrevet i Central Investorinformation, som er standardiseret to-siders informationsark for alle fonde. For nemmere at kunne sammenligne fonde har Morningstar udarbejdet en bæredygtighedsrating, som på basis af fondenes til investeringer tildeler de enkelte fonde 1 til 5 glober alt efter, hvor bæredygtige de enkelte fonde er. Ratingen er baseret på den metodik, som Sustainalytics anvender til at vurdere de enkelte selskaber, så det er en “subjektiv vurdering”. Du kan se ratingen for de enkelte fonde på Morningstar.dk og læse om ratingen på dette link.

    Morningstar har endvidere lavet et Lav CO₂-mærke, som bl.a. kan ses på fondslisten hos Nordnet. For at få denne mærkning skal fonden have en lav CO₂-risikoværdi og have en begrænset eksponering mod fossile brændstoffer.
  • EUs disclosure forordning (lysegrønne og mørkegrønne fonde)
    EU klassificerer fondene i 3 grupper, nemlig de grå, de lysegrønne og de mørkegrønne. De grå (art. 6) er ikke bæredygtige, men mange af fondene har stadig et minimum af ansvarlighed investeringspolitikken, fx bæredygtighedsrisici i investeringsprocessen og negativ screening af kontroversielle våben. ESG-fondene (art. 8) har fokus også sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige forhold i investeringspolitikken, og de betegnes de lysgrønne fonde. Fondene med den største grad af bæredygtighed kaldes bæredygtige fonde (art. 9). Det er fonde, der udover at inkludere bæredygtighedsrisici i investeringsprocessen, også har konkrete bæredygtige investeringer, der arbejder målrettet med udfordringer i forhold til den bæredygtige omstilling.

    Bemærk, EU-klassifikationen er ny, så der er stadig usikkerhed om, hvor helt præcist i klassifikationen de enkelte fonde tilhører, men der er pt. mere præcise tekniske standarder i høring, som forventes at træde i kraft primo 2022.