Fysisk replikering betyder, at indeksfonden investerer direkte i værdipapirer og ejer værdipapirerne selv. Hvis antallet af værdipapirer i et indeks er meget højt, kan fonden vælge ikke at investere i alle værdipapirer for at spare omkostninger. Dette kaldes “sampling” og benyttes ofte, når eksempelvis MSCI World indekset følges. Fonden vil så forsøge at investere i et antal værdipapirer, der så vidt muligt samlet set giver det samme afkast som indekset. Sampling også anvendes når nogle værdipapirer i indekset er illikvide. Nogle fonde har syntetisk replikering, dvs. fonden ikke selv investerer direkte i de værdipapirer, som skal give afkastet til investorerne.
Hvor vigtigt er det historiske afkast ved valg af en indeksfond
Det historiske afkast i indeksfonde er ikke som udgangspunkt ikke vigtigt valg af indeksfonde. Det kan dog være relevant at sammenligne afkastet i forhold til indeksudviklingen. Det skyldes, at det historiske afkast er baseret på udviklingen i indekset, som indeksfonden følger, og ikke porteføljeforvalterens evner til at levere afkast. Ved valg af indeksfonde er det derfor mere vigtigt at fokusere på fondens omkostninger og vælge de sektorer og lande, som man tror det giver det bedste afkast fremadrettet, og som samtidig passer ind i den samlede portefølje og risikoprofil.
Det kan dog være relevant at se på fondens historiske Tracking Error, som viser, hvor tæt fonden har været i stand til at give det samme afkast som indekset. Hvis Tracking Error er høj, er der høj sandsynlighed for, at fonden giver lavere eller højere afkast end indekset. Tracking Error i en indeksfond målt over 3 bør ikke være over 1, men kan være højere in smalle indeks. Store indeksfonde som investerer i de brede markeder har normalt en Tracking Error under ½.
Replikeringsteknikker
De fleste indeksfonde investerer selv i de værdipapirer i det indeks, som fonden følger. Det kaldes også fysisk replikering. Hvis der ikke investeres i alle værdipapirer, fx fordi det er for dyrt, kaldes det fysisk replikering med “sampling”. Se mere på siden om “fysisk replikering“. Syntetisk replikering betyder, at fonden ikke selv investerer direkte i de værdipapirer, som indekset består af. Se mere på siden om “syntetisk replikering“.
Hvad er Active Share og Tracking Error?
- Hvad er Active Share og Tracking Error?
Active Share (AS) og Tracking Error (TE) måler henholdsvis graden af aktiv forvaltning og hvor meget afkastet svinger i forhold til benchmark. I indeksfonde skal AS og TE helst være så lave som muligt, så er der størst sikkerhed for, at indeksfonden giver samme afkast som indekset, fratrukket omkostninger. Active share beregnes på en bestemt dato, mens Tracking Error beregnes over en periode, typisk 3 eller 5 år.
Active Share viser andelen af værdipapirer i porteføljen, som er lig med med indekset, og har en værdi mellem 0 og 100. AS skal være meget lav i indeksfonde. Hvis Active Share er 50, så afviger halvdelen af porteføljen fra indekset. Hvis Active Share er 95, så er kun 5 pct. af fondens beholdning lig med indeksets sammensætning.
Tracking Error viser, hvor meget porteføljens afkast har afveget fra benchmarkudviklingen, typisk målt over 3-5 år. Jo lavere Tracking Error er, desto tættere har afkastet i fonden fulgt indeksudviklingen. Tracking Error måles som standardafvigelsen på merafkast i forhold til benchmark og vises annualiseret.
For de danske investeringsforeninger kan du se Active Share og Tracking Error på Finans Danmarks hjemmeside.
Hvad bestemmer likviditeten i en ETF-fond?
Likviditeten i en ETF-fond bestemmer spreadet (forskellen mellem bid-ask kurser) og er afgørende for, hvor dyrt det er at købe og sælge en inveseringsforening eller ETF. Spreadet er ikke fast, men bestemmes af udbud og efterspørgsel og kan blive øget ved markedsuro. Likvideten bestemmes bl.a. af
– likviditeten i papirerne i ETF-fondens portefølje, også kaldet den primære likviditet. Jo større likviditet, jo billigere er det for det særligt udpegede market makere at købe og sælge værdipapirer til at udstede eller indløse fondsandele
– mængden af handel med fondens andele på børsen, også kaldet den sekundære likviditet. Jo flere der handler fondsandelene, jo flere bud og udbudskurser, og jo billigere kan andele handles.
– antallet af market makere. Jo flere market makere, jo højere likviditet og mindre spread
– fondens størrelse (typisk, men ikke altid). Et højere antal investorer, der køber og sælger i fonden vil typisk medføre et mindre spread.
Hvad er vigtigt ved valg af indeksfond?
Ved valg af investeringsfond er det primært vigtigt, at fonden passer ind til investors samlede portefølje og risikoprofil. Omkostningerne er også vigtige, da de fragår i afkastet, samt hvordan man som investor beskattes. Derudover om fonden har valutaafdækning til DKK eller en anden valuta, om fonden investerer direkte i værdipapirer (fysisk replikering), og om det er et anerkendt og bredt anvendt indeks, som fonden følger. Endelig har det også stor betydning, at fonden er likvid og ikke risikerer store spreads (højere købs- og salgsomkostninger) ved eksempelvis markedsuro.
Kan de samme fonde blive beskattet forskelligt?
Realisationsbeskattede fonde bliver altid realisationsbeskattet ved private investorers opsparing i frie midler, mens de samme realisationsbeskattede fonde altid vil blive lagerskattet ved investering i pensionsordninger og aktiesparekontoen. Realisationsbeskatningen er således kun gældende ved investering i frie midler. Akkumulerende fonde bliver altid lagerbeskattet, uanset opsparingsform, og uanset om de aktieindkomst- eller lagerbeskattet. Se mere på siden med skat.
Hvilke fonde er bedst til forskellige depottyper?
I et depot for frie midler er der realisationsbeskatning (beskatning ved salg), hvis der investeres i danske fonde med udbyttebetaling (minimumsudlodning). I et frit depot vil der være lagerbeskatning ved investering i danske akkumulerende fonde og udenlandske fonde. Selv hvis ETF´er er udbyttebetalende, er de lagerbeskattet i et frit depot. Så i et frit depot foretrækker mange investorer de danske realisationsbeskattede fonde, til gengæld er der et større produktunivers med billigere ETF´er, hvis man ønsker at blive lagerbeskattet årligt. Det kan ikke siges entydigt, om realisationsbeskatning eller lagerbeskatning er det mest optimale i alle tilfælde, det afhænger af den enkelte investors individuelle skatteforhold, se nærmere på siden om skat.
Ved investering i et pensionsdepot og aktiesparekontoen er der lagerbeskatning, uanset om fondene er udbyttebetalende eller akkumulerende, så en del investorer foretrækker de akkumulerende fonde til disse depoter for at slippe for geninvesteringer af udbytterne. Udbytter i udbyttebetalende fonde kan dog hjælpe med at betale lagerskatten eller anvendes til at rebalancere porteføljen. I aktiesparekontoen kan kun investeres i noterede aktier og aktiefonde.
I virksomhedsskatteordningen kan kun investeres i lagerbeskattede fonde, og både udbyttebetalende og akkumulerende fonde kan indgå i virksomhedsskatterordningen.
Hvordan ses om en indeksfond er en ETF eller ej?
De udenlandske UCITS ETF-fonde har “UCITS ETF” som en del af fondsnavnet, eller også er det tydeliggjort i Central Investorinformation, at det er en ETF. De danske børsnoterede fonde er ikke ETF-fonde, selvom om i MiFID II direktivet er underlagt samme regler for børshandel som ETF´er.
Hvad er en indeksfond
Et investeringsbevis i en i en indeksfond handles på samme måde som en aktie, men samler flere værdipapirer i ét papir. En indeksfond er en portefølje af aktiver (f.eks. aktier og obligationer) der er sammensat således, at porteføljen følger et udvalgt indeks og dermed prøver at give det samme afkast som indekset (minus fondens omkostninger).