Hvad bestemmer likviditeten i en ETF-fond?

0

Likviditeten i en ETF-fond bestemmer spreadet (forskellen mellem bid-ask kurser) og er afgørende for, hvor dyrt det er at købe og sælge en inveseringsforening eller ETF. Spreadet er ikke fast, men bestemmes af udbud og efterspørgsel og kan blive øget ved markedsuro. Likvideten bestemmes bl.a. af

– likviditeten i papirerne i ETF-fondens portefølje, også kaldet den primære likviditet. Jo større likviditet, jo billigere er det for det særligt udpegede market makere at købe og sælge værdipapirer til at udstede eller indløse fondsandele
– mængden af handel med fondens andele på børsen, også kaldet den sekundære likviditet. Jo flere der handler fondsandelene, jo flere bud og udbudskurser, og jo billigere kan andele handles.
– antallet af market makere. Jo flere market makere, jo højere likviditet og mindre spread
– fondens størrelse (typisk, men ikke altid). Et højere antal investorer, der køber og sælger i fonden vil typisk medføre et mindre spread.

Hvad er vigtigt ved valg af indeksfond?

0

Ved valg af investeringsfond er det primært vigtigt, at fonden passer ind til investors samlede portefølje og risikoprofil. Omkostningerne er også vigtige, da de fragår i afkastet, samt hvordan man som investor beskattes. Derudover om fonden har valutaafdækning til DKK eller en anden valuta, om fonden investerer direkte i værdipapirer (fysisk replikering), og om det er et anerkendt og bredt anvendt indeks, som fonden følger. Endelig har det også stor betydning, at fonden er likvid og ikke risikerer store spreads (højere købs- og salgsomkostninger) ved eksempelvis markedsuro.

Kan de samme fonde blive beskattet forskelligt?

0

Realisationsbeskattede fonde bliver altid realisationsbeskattet ved private investorers opsparing i frie midler, mens de samme realisationsbeskattede fonde altid vil blive lagerskattet ved investering i pensionsordninger og aktiesparekontoen. Realisationsbeskatningen er således kun gældende ved investering i frie midler. Akkumulerende fonde bliver altid lagerbeskattet, uanset opsparingsform, og uanset om de aktieindkomst- eller lagerbeskattet. Se mere på siden med skat.

Hvilke fonde er bedst til forskellige depottyper?

0

I et depot for frie midler er der realisationsbeskatning (beskatning ved salg), hvis der investeres i danske fonde med udbyttebetaling (minimumsudlodning). I et frit depot vil der være lagerbeskatning ved investering i danske akkumulerende fonde og udenlandske fonde. Selv hvis ETF´er er udbyttebetalende, er de lagerbeskattet i et frit depot. Så i et frit depot foretrækker mange investorer de danske realisationsbeskattede fonde, til gengæld er der et større produktunivers med billigere ETF´er, hvis man ønsker at blive lagerbeskattet årligt. Det kan ikke siges entydigt, om realisationsbeskatning eller lagerbeskatning er det mest optimale i alle tilfælde, det afhænger af den enkelte investors individuelle skatteforhold, se nærmere på siden om skat.

Ved investering i et pensionsdepot og aktiesparekontoen er der lagerbeskatning, uanset om fondene er udbyttebetalende eller akkumulerende, så en del investorer foretrækker de akkumulerende fonde til disse depoter for at slippe for geninvesteringer af udbytterne. Udbytter i udbyttebetalende fonde kan dog hjælpe med at betale lagerskatten eller anvendes til at rebalancere porteføljen. I aktiesparekontoen kan kun investeres i noterede aktier og aktiefonde.

I virksomhedsskatteordningen kan kun investeres i lagerbeskattede fonde, og både udbyttebetalende og akkumulerende fonde kan indgå i virksomhedsskatterordningen.

Hvordan ses om en indeksfond er en ETF eller ej?

0

De udenlandske UCITS ETF-fonde har “UCITS ETF” som en del af fondsnavnet, eller også er det tydeliggjort i Central Investorinformation, at det er en ETF. De danske børsnoterede fonde er ikke ETF-fonde, selvom om i MiFID II direktivet er underlagt samme regler for børshandel som ETF´er.

Hvad er en indeksfond

0

Et investeringsbevis i en i en indeksfond handles på samme måde som en aktie, men samler flere værdipapirer i ét papir. En indeksfond er en portefølje af aktiver (f.eks. aktier og obligationer) der er sammensat således, at porteføljen følger et udvalgt indeks og dermed prøver at give det samme afkast som indekset (minus fondens omkostninger).

Bæredygtige fonde

0

Investeringsforeninger og ETF´er giver mange muligheder for at investere både grønt, bæredygtigt og etisk til lave omkostninger. EUs dislosure forordning (SFDR) klassificerer investfondene efter hvor ESG-profil og bæredygtige mål, så det er en god rettesnor. Den inddeler fondene i tre grupper, som du kan se nedenfor.

Begreber og terminologi
Der er nogle begreber, som fondene tit bruger, når de betegner som sig bæredygtig eller ansvarlige investeringer. Bemærk i praksis følger mange af fondene flere af nedenstående principper på én gang.

  • Ansvarlige investeringer
    Næsten alle fonde har politikker for ansvarlige investeringer, som eksempelvis kan være, at de følger FNs principper for ansvarlige investeringer, at de ikke investerer i selskaber, som overtræder OECDs retningslinjer for multinationale selskaber eller FNs Global Compact 10 principper om arbejdstager- og menneskerettigheder, antikorruption og miljø. Der findes en række andre internationale normer og konventioner, som de fleste danske fonde følger, som miljø og våbenkonventioner, som fx ikke at investere i selskaber, som producerer landminer eller klyngevåben. De fleste fon de har også politikker for aktivt ejerskab, dvs. de enten selv eller i samarbejde med andre investorer vil påvirke ledelsen i selskaber, som overtræder en norm om eksempelvis arbejdstagerrettigheder.
  • SRI (Socially Responsible Investments) og etiske fonde
    Nogle danskefonde har særlig fokus og stor vægt på ansvarlighed og bæredygtighed, og de kan som en del af fondsnavnet have “SRI” eller “Etik”. SRI er en forkortelse for “Socially Responsible Investments”. Disse fonde fravælger typisk våben, alkohol, pornografi og tobak.
    Bemærk at MSCIs SRI indeks, som en del ETF-fonde følger, har overvægt i fonde med høj ESG-score, det er ikke nødvendigvis tilfældet i alle SRI fonde, hvor nogle blot frasorterer (negativ screening) på basis af internationale normer.
  • ESG er en forkortelse for Environmental, Social and Governance, dvs. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. De fleste fonde inddrager efterhånden ESG i investeringsprocesserne i større eller mindre omfang. Dels fordi mange investorer efterspørger fokus på ESG-faktorer, dels vurderer mange kapitalforvaltere, at det forbedrer afkastet og mindsker risikoen i fondene. ESG implementeres meget forskelligt i investeringerne hos de enkelte fonde. Generelt kan man sige, at jo mere vægt der er på ESG-faktorer i investeringsvalget, jo mere bæredygtig og ansvarlig er fonden i investeringerne.
  • Bæredygtige fonde
    Fonde, som betegnes som bæredygtige, investerer som regel kun i selskaber, som som bidrager aktivt bidrager til en grøn og bæredygtige verden. Der er heller ikke her en klar og officiel definition, så læs investeringspolitikken nøje. Nogle fonde har bredt fokus på bæredygtighed, andre har mere specifik fokus på klima og C02 udledning. I alle tilfælde lægges der meget høj vægt på ESG-kriterier og negativ screening. Flere af de bæredygtige fonde tildeles mærker, som fx Svane-mærket, som tildeles fonde, som har meget høj vægt på bæredygtige og ansvarlige investeringer samt transparens og rapportering til investorerne.
  • ESG og indeksfonde
    I indeksfonde er det primært sammensætningen af det valgte indeks for fonde, som afgør, hvor bæredygtigt fonden er. De fleste danske indeksfonde har nogle normative screeningkriterier, som frasorterer fx kontroversielle våben som landminer, selvom de indgår i indekset. Men de normative kriterier er forskellige fra land til land, og du skal ikke forvente, at en udenlandsk ETF-fond frasorterer på samme måde som de danske fonde.
  • Sådan kan du se hvor bæredygtig en fond er
    Hvis en fond fravælger bestemte sektorer, eksempelvis fossile brændstoffer, eller har højt vægt af selskaber med høje ESG-værdier (bæredygtighed), så er det som regel beskrevet i Central Investorinformation, som er standardiseret to-siders informationsark for alle fonde. For nemmere at kunne sammenligne fonde har Morningstar udarbejdet en bæredygtighedsrating, som på basis af fondenes til investeringer tildeler de enkelte fonde 1 til 5 glober alt efter, hvor bæredygtige de enkelte fonde er. Ratingen er baseret på den metodik, som Sustainalytics anvender til at vurdere de enkelte selskaber, så det er en “subjektiv vurdering”. Du kan se ratingen for de enkelte fonde på Morningstar.dk og læse om ratingen på dette link.

    Morningstar har endvidere lavet et Lav CO₂-mærke, som bl.a. kan ses på fondslisten hos Nordnet. For at få denne mærkning skal fonden have en lav CO₂-risikoværdi og have en begrænset eksponering mod fossile brændstoffer.
  • EUs disclosure forordning (lysegrønne og mørkegrønne fonde)
    EU klassificerer fondene i 3 grupper, nemlig de grå, de lysegrønne og de mørkegrønne. De grå (art. 6) er ikke bæredygtige, men mange af fondene har stadig et minimum af ansvarlighed investeringspolitikken, fx bæredygtighedsrisici i investeringsprocessen og negativ screening af kontroversielle våben. ESG-fondene (art. 8) har fokus også sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige forhold i investeringspolitikken, og de betegnes de lysgrønne fonde. Fondene med den største grad af bæredygtighed kaldes bæredygtige fonde (art. 9). Det er fonde, der udover at inkludere bæredygtighedsrisici i investeringsprocessen, også har konkrete bæredygtige investeringer, der arbejder målrettet med udfordringer i forhold til den bæredygtige omstilling.

    Bemærk, EU-klassifikationen er ny, så der er stadig usikkerhed om, hvor helt præcist i klassifikationen de enkelte fonde tilhører, men der er pt. mere præcise tekniske standarder i høring, som forventes at træde i kraft primo 2022.

Likviditet

0

Likviditeten i en indeksfond bestemmer, hvor nemt og billigt fonden kan sælges. Fonde med investereringer på de brede og mest likvide aktiemarkeder er typisk de mest likvide, fordi likviditeten i fondens underliggende portefølje også er afgørende for fondens likviditet.

Likviditeten måles også ved bid-offer spreadet, som er forskellen mellem købs- og salgskursen. Spreadet skyldes, at market makerne og øvrige deltagere i markedet beregner et tillæg eller fradrag til kursen, som de er villige til at handle til, og som er med at til dække market makers risiko. Market makere hjælper med at sikre løbende handel. I de danske børsnoterede investeringsforeninger er det maksimale spread oftest tæt på de maksimale satser for emissionstillæg og indløsningsfradrag, som vises i Central Investorinformation.

Mest afgørende for spreadet er likviditeten i værdipapirerne i fondens portefølje. Det skyldes, at jo mere likvid porteføljen er, jo billigere er det at danne eller indløse beviser i fonden, og jo lavere spread vil der være i markedet (og lavere satser for maksimal emissionstillæg og indløsningsfradrag i de danske fonde). Større handel med fondens investbeviser tenderer også til at give lavere spreads.

De mest afgørende faktorer for likviditeten i indeksfonde og ETF´er er:

  • værdipapirerne i fondens portefølje – højere likviditet giver også højere likviditet for fonden
  • Den daglige handelsaktivitet – større handel giver lavere spread
  • Fondens størrelse – større fonde har typisk flere investorer, som giver mere handel
  • Antallet af market makere – flere er bedre
  • Markedsforhold – likviditeten kan falde, når markederne er meget volatile. De danske børsnoterede investeringsforeninger har i dette tilfælde mulighed for at forhøje de maksimale emissionstillæg og indløsningsfradrag

ETF-navne

0

EFT-navne indeholder typisk en masse investorinformormation og de fleste navne følger samme struktur, så det er hurtigt at læse informationen og sammenligne fondene.

Et eksempel på navn er:

iShares Core MSCI Europe UCITS ETF EUR (Acc)

I dette tilfælde består fondsnavnet af seks dele, nemlig

  • Fondsudbyderen, som i dette tilfælde er iShares

  • Investeringsstrategi. Denne del vises nogle gange, og Core betyder her,
    at fonden anbefales som central blok i porteføljen, modsat “Edge” som anbefales som mindre vægt i porteføljen. Fondsudbyderne kan have forskellige navne, fx “prime”.

  • Indeksnavnet, som her er MSCI Europa. I nogle tilfælde vises et tal efter indekset, fx  EURO STOXX 50. Det betyder, at der indgår 50 selskaber i indekset. I dette tilfælde betyder EURO også, at der kun indgår selskaber fra Eurolande indekset, modsat fx MSCI Europa eller STOXX Europe 600 er, som dækker alle udviklede markeder i Europa. Indeksnavnet kan også indeholder Gross eller Total Return (TR). Det betyder, at alle udbetalte udbytter er forudsat geninvesteret. NR betyder Net Return, og her er den del af de udbetalte udbytter, som går til udbytteskat ikke geninvesteret i indekset. NR indeks har lavere vækst end TR indeks.

  • Regulering. UCITS ETF’er viser i fondsnavnet, at de følger UCITS-direktivet. En UCITS fond er europæisk og kan købes af alle europæiske investorer, mens amerikanske ETF ikke er UCITS og de kan som udgangspunkt ikke købes af europæiske detailinvestorer (afhængig af platform).

  • Valuta. Nogle vises enten fondens basisvaluta eller handelsvaluta i navnet. Valutavisningen kan også være forskellig afhængig af platform. Er ETF´en valutaafdækket vises det som “hedged” i navnet og til hvilken valuta, fx “EUR hedged”, som betyder at valutakursrisikoen er afdækket mod EUR.

  • Udbyttestatus. Acc. er her en forkortelse for ”Accumulating”, som
    betyder akkumulerende. De udbyttebetalende betegnes Distributing, som vises både som D, Dis og Distr, mens akkumulerende kan vises både som og A, C eller Acc.

Nogle gange vises andelsklassestatus, som kan vises som ”1C”, som betyder, at klassen er akkumulerende. Andelsklasser kan variere med bl.a. omkostninger, handelsvaluta og udbyttestatus.

I nogle tilfælde vises også domicileringsland til slut i navnet, og det kan
være DE for Tyskland, IE for Irland og LU for Luxembourg. Domicileringslandet kan være afgørende for, at om der bliver tilbageholdt udbytteskat, og hvor meget ETF´en får tilbagehold i udbytteskat i amerikanske aktier. Domicileringslandet kan dog altid ses i to første bogstaver i ISIN.

Er fonden gearet vises det som “2x” eller “3x”. 2x betyder, at hvis indeks stiger 2 pct., så er afkastet i fonden 4 pct., men omvendt også et tab på 4 pct., hvis indeks falder 2 pct. “-2x” betyder, at fonden er “kort”, og det vil sige, at fonden stiger i kurs, hvis markedet falder.

Ordretyper

0

Der er muligt at aflægge at aflægge forskellige ordretyper ved handel med værdipapirer, investeringsfonde og ETF´er, og de forskellige ordretyper gennemgås nedenfor. Private investorer bør i de fleste tilfælde benytte “limit ordre”.

Strakshandel. En strakshandel udføres ordren straks, og man kender den præcise pris/kurs på forhånd

En børshandel En børshandel er handel direkte på børsen. Når man afgiver ordren skal man angive den kurs, man ønsker at handle til, samt hvor længe ordren skal gælde.

Markedsordre. Her skal handelen umiddelbart på markedet, og banken forsøger at udføre ordren baseret på den aktuelle kurs i markedet. En markedsordre kan muligvis ikke gennemføres fuldt ud. Ulemperne ved markedsordren findes bl.a. i, at du mangler kontrol over prisen, som du ender med at købe eller sælge til.

Prioritet: Når du afgiver en markedsordre, er prioriteringen at handelen sker hurtigt, ikke at sikre en bestemt pris.

Limit ordre (limiteret markedsordre). Her sætter du en pris, og handelen gennemføres kun, hvis værdipapirerne er tilgængelige til den pris eller bedre. En almindelig limit-ordre som placeres i ordrebogen med pris og antal som eneste vilkår. Limit ordrer beskytter mod at handle til ufordelagtig kurs. Ordren bliver liggende på børsen, indtil hele eller dele af ordren bliver handlet, eller gyldighedsperioden udløber. Ulemperne ligger i, at det ikke er sikkert, at der findes en modpart til din ordre indenfor et givent tidsinterval. Du kan også komme ud for at kun dele af din ordre bliver opfyldt.

Prioritet: Når du afgiver en limit ordre, så er prioriteringen at sikre en bestemt kurs, ikke at en hurtig handel.

Stop ordre. Her sætter du en pris – stoppris – hvor du automatisk køber eller sælger. Når du markedsprisen når stopprisen, så bliver stopordren automatisk en markedsordre. Prisen du får er den bedst tilgængelige nuværende kurs. Kursen kan have ændret sig umiddelbart efter at stopprisen har trigget markedsordren.

Prioritet: Når du afgiver en stopordre, så er prioriteringen at minimere et tab eller at beskytte en gevinst.

Stop-limit (stop-loss) ordre.
Ligesom en stop-ordre, men udover at sætte en stoppris, sætter du også en limitpris. Når markedskursen når stopprisen, bliver din stopordre automatisk en limitordre til den limitpris, som du har sat. Med en glidende stop limit angiver du ikke en kurs i kroner og øre, som aktiverer ordren. Du angiver i stedet for, hvor mange procents stigning eller fald, som skal aktivere din ordre. Din ordre aktiveres, når den højeste eller laveste kurs er nået efter ordretidspunktet. Vær opmærksom på, at ved meget kraftige kurssvingninger, kan du risikere, at den kurs du har valgt ‘springes over’ eller at der er for mange ordrer i markedet, og at du dermed ikke får handlet. 

Prioritet: Når du afgiver en stop-limitordre, så er prioriteringen at minimere et tab eller at beskytte en gevinst uden usikkerheden ved en markedsordre.

Fill-or-kill og Fill-and-kill er to ordretyper med meget stramt tidsvilkår og kan kun afgivelse for hele handelsposter. Ved en Fill-or-kill ordre vil enten hele din ordre blive udført med det samme til den angivne pris eller blive makuleret. Ved en fill-and-kill ordre vil alt, der kan udføres af ordren, blive udført og herefter makuleret.

Iceberg/Åben volume – er store enkeltordrer, hvor en del af ordremængden ikke vises i ordrebogen, med det formål at skjule den faktiske ordremængde. “Åben volume” indikerer den mængde af ordren, der er synlig i ordrebogen for de andre markedsaktører.