[toolset-edit-post-link content_template_slug=’template-for-editing-podcasts’ target=’self’]Edit[/toolset-edit-post-link]
Alle UCITS investeringsfonde skal udarbejde dokumentet “Central investorinformation”, som følger en fælles EU-standard. Det er et dokument på to sider med beskrivelse af investeringspolitikken, afkast, risiko og omkostninger. For ikke-UCITS fonde, dvs. kapitalforeninger mv., hedder dokumentet “Væsentlig Investorinformation”. Dokumentet kan betragtes som en varedeklaration på investeringsbeviser, og strukturen er ens både for danske investeringsforeninger og ETF´ere.
Central Investorinformation indeholder følgende faste afsnit for alle fonde
Mål- og investeringspolitik
– Målet med investeringspolitikken
– fondens benchmark
– om der foretages valutaafdækning
– om det er en aktivt eller passivt (indeks) forvaltet fond
– om fonden anvender derivater (afledte finansielle instrumenter)
– hvor lang tidshorisont investor som minimum bør have for at investere i fonden
– om det er udbyttebetalende eller akkumulerende fond (hvor udbytter geninvesteres automatisk i fonden)
– om fonden investerer direkte i værdipapirer eller får afkastet via derivater (syntetisk replikering)
– om fonden udlåner de købte værdipapirer, hvilket giver en indtægt til fonden
Risiko- og afkastprofil
I dette afsnit vises en risikoindikator med værdierne 1-7. Indikatoren viser sammenhængen mellem risiko og afkastmuligheder ved forskellige investeringer og hvilken værdi fonden har på skalaen. Risikoen er ikke baseret på forventninger til fremtiden, men er bestemt af udsvingene i afkast de seneste 5 år. I afsnitter beskrives også de særlige risici som afdelingen kan have, det kan eksempelvis være renterisiko, valutarisiko og kreditrisiko. Aktiefonde har normalt en risikoindikator på 5-6, og danske obligationsfonde typisk 2-4, og pengemarkedsfonde (som der er få af i Danmark) en værdi på 1.
Omkostninger
De løbende omkostninger til investeringspleje, administration mv., som automatisk fratrækkes afkastet, vises som den forventede sats og kan ændre sig. Omkostninger til fonden ved at købe og sælge investeringsbeviserne vises som de maksimale satser og kan være lavere, når der handles. Det er vigtigt her at se efter om fonden har resultatafhængig honorar (også kaldet performance fee), som betyder ekstra omkostninger når afkastet er over en vis størrelse. Indeksfonde har ikke resultatafhængigt honorar. Fondens egne forventede direkte og indirekte handelsomkostninger til handel med værdipapirer vises (og kaldes transaktionsomkostninger). og investors egne omkostninger til handel (kurtage) vises heller ikke. Læs mere på siden om omkostninger.
Tidligere afkast
Her vises fondens startdato og en figur med fondens og benchmark afkastet op til 10 år. Er fonden nystartet vises ingen afkast. Fondens tidligere resultater vises med udbytter geninvesteret i fonden. For indeksfonde skal afkastet være så tæt på benchmark afkastet, men vil næsten altid være lidt lavere, afhængig af hvor høje omkostninger fonden har.
Praktiske oplysninger
Dette afsnit beskriver muligheder for yderligere information, bl.a. hvor prospektet han hentes, hvor kurser og afkast kan læses, samt hvordan investeringsbeviserne kan handles.
Liste med med Central Investorinformation for danske investeringsforeninger
Du kan se Central Investorinformation for de danske investeringsforeninger på Finans Danmarks hjemmeside.
Der er relevante investoroplysninger, som ikke kan ses i Central investormation. Nedenstående oplysninger kan som regel ses i de supplerende faktaark, som de fleste fondsudbydere laver, eller kan ses på fondens hjemmeside.
Indeksfonde og ETF´ere er har vundet meget popularitet de senere år fordi talrige analyser og mange investorer har erfaret, at de aktivt forvaltede fonde over tid over en bred kam ikke er i stand til at slå deres benchmark. Der ligger simpel matematik bag dette. De aktivt forvaltede har højere omkostninger end indeksfonde til kapitalforvaltning, som fragår afkastet. Det betyder også, at de aktivt forvaltede fonde i gennemsnit giver lavere afkast end indeksfonde.
Der er dog altid investorer, som vil forsøger at gøre det bedre end andre og slå markedet. De behøver ikke nødvendigvis investerer i aktivt forvaltede fonde, men kan investere selv i aktier eller endda i indeksfonde.
Sådan kan indeksfonde anvendes i en aktiv investeringsstrategi
En del investorer, også professionelle og institutionelle investorer, køber indeksfonde til en grundlæggende del af porteføljen og derudover selv i aktier eller andre værdipapirer, som de tror mest på. Der er andre metoder, såsom
End del investorer foretrækker ikke at være 100 pct. investeret i indeksfonde, men beholder en større eller mindre andel af portefølje til “egne investeringer”
The passive versus active debate comes down to personal choice.
The evidence is that most people are best of being passive investors using index-tracking funds such as ETFs.
But the allure of beating the market will always attract new investors keen to seek a greater fortune.
Maybe you even do both. How? Invest the largest chunk of your wealth passive for the long-term and keep yourself a small speculative portfolio for your market call investing ideas.
Regardless of whether you’re a passive or active investor, with their low costs and ease of trading, ETFs are a very versatile tool.
How you use them is up to you!
Indeksfonde kan benytte flere teknikker til at sikre, at fondens afkast følger udviklingen i indekset. Den mest populære er “fysisk replikering”, hvor fonden køber de samme værdipapirer som i indekset . Men der kan være rigtigt mange værdipapirer i et indeks, og nogle af værdipapirerne kan være dyre og besværlige at købe og sælge. Derfor anvender mange indeksfonde og ETF´ere andre replikeringsmetoder til at sikre afkastet. Fondene beskriver i dokumentet “Central Investorinformation” hvilke metoder som anvendes, og de er beskrevet nedenfor.
https://www.justetf.com/de-en/news/etf/how-do-etfs-work.html
Fysisk replikering
Fuld fysisk replikering og sampling
Syntetisk replikering
hjhjkhkhkjhjkh
jhjhjhkh
FAQ – ofte stillede spørgsmål