Verdensindeks

More

    Indeksudbydere

    More

      Regioner

      Lande

      Allr guides

      Solactive

      Solactive er et tysk selskab grundlagt i 2007 af Steffen Scheuble under navnet Structured Solutions. I 2013 blev selskabet omdøbt til Solactive, og i april 2019 opnåede det registrering som benchmark-administrator under den europæiske Benchmarkforordning (BMR) hos den tyske finanstilsynsmyndighed BaFin.

      Solactive beregner i dag over 11.000 indeks, som anvendes til ETF’er, strukturerede produkter og benchmarks for aktive fonde. Produkter koblet til Solactive-indeks har samlet en forvaltningskapital på over 250 mia. USD, og selskabet har mere end 500 internationale kunder, herunder store investeringsbanker, ETF-udbydere og kapitalforvaltere.

      Forretningsmodel: White-label og brandede indeks

      Solactive adskiller sig fra de store indeksudbydere (MSCI, FTSE Russell) ved primært at positionere sig som en fleksibel, omkostningseffektiv partner frem for en leverandør af færdige standardindeks.

      Selskabet tilbyder to tilgange: dels Solactive-brandede indeks som eksempelvis Solactive Smart City Index, dels white-label-beregningsservices, hvor indeksene udvikles og administreres på vegne af kunden under kundens eget navn — f.eks. BNP Paribas Global Agribusiness Total Return Index.

      Global Benchmark Series (GBS)

      Til brug som deciderede markedsdækkende benchmarks lancerede Solactive i 2018 sin Global Benchmark Series (GBS). Serien består af ca. 2.000 aktieindeks og dækker 23 udviklede markeder og 25 vækstmarkeder baseret på Solactives egen landeklassifikationsramme.

      https://www.bankeronwheels.com/best-international-etfs/GBS-indeksene i large/mid cap-serien sigter mod at dække de største 85% af den frie float-markedskapitalisering — samme dækningsgrad som MSCI’s ikke-IMI-serier. Som eksempel omfattede Solactive GBS Global Markets Large & Mid Cap-indekset 3.497 selskaber pr. juli 2024.

      GBS er det fundament, som ETF-udbyderen Amundi bruger til sin billige Prime-serie:

      • Amundi Prime-serien i aktier inkluderer UCITS ETF’er der følger GBS-indeks for udviklede markeder, Europa, USA og Japan — alle med lbd. omkostninger på 0,05 pct.
      • Amundi Prime All Country World UCITS ETF (ISIN: IE0009HF1MK9, ticker: WEBG) tracker Solactive GBS Global Markets Large & Mid Cap USD Index og giver eksponering mod både udviklede og vækstmarkeder med lbd. omkostninger på 0,07 pct.

      Relevans for danske investorer

      Solactive er ikke i sig selv synlig for den private investor — det er de UCiTS ETF’er, som tracker Solactive-indeks, der er relevante. For danske investorer er den primære kontaktflade Amundis Prime ETF-serie.

      Fra et praktisk perspektiv er Solactive-baserede ETF’er sammenlignelige med MSCI- og FTSE-baserede alternativer: de anvender samme markedsvægtning, fri float-justering og kvartårlig rebalancering. Den vigtigste forskel fra en investors synspunkt er, at Solactives landeklassifikation i visse tilfælde afviger fra MSCI og FTSE — eksempelvis klassificeres Sydkorea i GBS som et udviklet marked (på linje med FTSE, i modsætning til MSCI).

      Øvrige produktområder

      Ud over brede benchmarks er Solactive stærkt repræsenteret inden for:

      • ESG-indeks, hvor selskabets åbne dataarkitektur giver kunder mulighed for at anvende den ESG-dataudbyder, de selv foretrækker, frem for at være bundet til én leverandør.
      • Tematiske indeks (AI, robotik, forsvar, cleantech m.fl.)
      • Strukturerede produkter

      I 2024 modtog Solactive prisen som “Index Provider of the Year” ved ETF Stream Awards. Solactive