Private danske investorer købte udenlandske ETF´er for 11,0 mia. kr. i første halvår 2026 – allerede mere end i hele 2025. Samtidig fortsatte flugten fra enkeltaktier, og investorerne fik fornyet interesse for obligations- og blandede fonde i de danske investeringsforeninger.
Danske investorer strømmer, ligesom øvrige investorer i Europa, mod ETF´er i hidtil uset omfang og købte samlet udenlandske børshandlede fonde for 39,7 mia. kr. netto i første halvår 2026. Det viser Nationalbankens værdipapirstatistik.
Private investorer stod for 11,0 mia. kr. af ETF-købet. Det er 160 pct. mere end i første halvår 2025, hvor tallet var 4,2 mia. kr., og det er mere end i første halvår 2025, hvor tallet var 4,2 mia. kr., og det er mere end de 8,1 mia. kr., som private investorer købte for i hele 2025.
Kurven for 2026 ligger over samtlige helårskurver tilbage til 2022 – ved udgangen til juni. Til sammenligning nåede private investorer i 2022 op på 1,3 mia. kr. for hele året.
Beholdningen af udenlandske ETF´er hos private investorer er nu 87,3 mia. kr. mod 56,9 mia. kr. et år tidligere. Siden nytår er beholdningen vokset med 20,3 mia. kr.
Udenlandske ETF´er har nu en markedsandel på 9,4 pct. af private investors samlede investeringer i investeringsfonde, mens andelen var 7,2 pct. i januar 2025.
Resten af markedet køber nu flere ETF´er end private
De private investorer er den mest omtalte del af ETF-bølgen, men de er ikke den største. Øvrige sektorer, bl.a. pension og forsikring, banker, investeringsfonde, selskaber og offentlige investorer, købte udenlandske ETF´er for 28,8 mia. kr. i første halvår. Det svarer til 72 pct. af de samlede nettokøb.
De samlede ETF nettokøb er mere end det dobbelte af det største hele år siden 2019. Rekorden var indtil nu 2023 med hele 2023 19,0 mia. kr., efterfulgt af 2019 med 17,3 mia. kr. i 2022 var det samlede nettokøb negativt.
Forsikrings- og pensionsektoren er den sektor, der har flyttet sig mest. Sektorens beholdning af udenlandske ETF´er næsten fordoblet på et år, fra 10,6 mia. kr. i juni 2025 til 20,5 mia. kr. i juni 2026.
Danske investeringsfonde tæller selv med som sektor, og en del af ETF-købet er derfor fonde, der bruger ETF´er som byggeklodseri egne porteføljer. Det fylder dog indtil videre ikke det store. Fondene købte for 1,2 mia. kr. netto i første halvår, og de ejer 23,1 mia. kr. af den samlede ETF-beholdning hos alle danske investorer på 320,4 mia. kr.
Private på vej væk fra enkeltaktierne
Samtidig med at pengene strømmer til investeringsfonde og ETF´er, går det den anden vej for direkte aktiekøb.
Private solgte danske børsnoterede aktier for netto 5,0 mia. ikr. i 2025 og for 2,9 mia. kr. i første halvår 2026.
Interessen for udenlandske enkeltaktier er kølet endnu mere af. For hele 2025 var nettokøbet negativt med 2,6 mia. kr., og i første halvår blev der købt udenlandske for 0,6 mia. kr., mod 1,4 kr. i samme periode året før. Under et solgte private investorer i første halvår børsnoterede aktier for netto 2,3 mia. kr. Tallet er ikke udbyttekorrigeret, dvs. en del af nettokøbet kan være udbytter geninvesteret.
Private har dog stadigvæk en stor del af værdipapirporteføljen i danske aktier med en samlet formue på 437 mia. kr. i juni, mens udenlandske aktier i fylder 205 mia kr.
Blandede fonde har vendt – obligationer først i andet kvartal
I de danske investeringsfonde have private investorer et samlet nettoflow på 8,9 mia. kr. i første halvår mod minus 0,5 mia. kr. i samme periode sidste år. Nettoflow er nettokøb korrigeret for udbetalte udbytter, som er høje i danske investeringsfonde, da en del fonde udbetaler udbytte for at opnå realisationsbeskatning for frie midler.
Sammensætningen er værd at bemærke. Aktiefondene fik 4,1 mia. kr. mod 14,0 mia. kr. i første halvår 2025. Resten – knap 4,8 mia. kr. – kom fra de øvrige kategorier, som året før fik udtræk fra for 14,5 mia. kr.
De blandede fonde er den tydeligste vending. Med 5,2 mia. kr. i halvåret er det den hovedkategori, der fik højest indskud netto af nye penge, og anden kvartal alene gav 4,8 mia. kr. Det er femte kvartal i træk med tilgang. Til sammenling havde blandede fonde udstrømning gennem det meste af 2023 og 2024.
Oblgationsfondene er en anden historie. Over halvåret endte de på minus 0,2 mia. kr., men det dækker over et skifte udervejs. Første kvartal var negativt, mens andet kvartal gav 2,7 kr. i nettoflow. Et stærkt kvartal for obligationsfonde efter fem kvartaler med et samlet nettoudstrømning fra private investorer på knap 17 mia. kr.
Passivandelen i aktiefonde passerede 29 pct.
Inde i de danske aktiefonde fortsætter forskydningen mod passiv forvaltning. Passive danske aktiefonde fik 8,2 mia. kr. i nye penge (nettoflow) fra private investorer i første halvår mod 2,7 mia. kr. i året før, mens de aktivt forvalte aktiefonde afgav 3,4 mia. kr.
Den passive andel af private investorers formue i danske aktiefonde var 29,5 pct. ved udgangen af juni mod 25,5 pct. et år tidligere.
Kilder og begrænsninger
Kilde: Danmarks Nationalbank, værdipapirstatistikken (DNVP2) og Investeringsfondsstatistikken (DNFHVEM), juni 2026.
Private investorer dækker over sektorerne “lønmodtagere, pensionister m.v” og “personligt ejede virksomheder”.
Udenlandske ETF´er: Alle ETF-tal i artiklen er afgrænset til til udenlandsk domicilerede børshandlede fonde. Statistikken viser ikke, hvilke aktivklasser eller regioner, ETF-beholdningerne dækker.
Nettokøb er nettotransaktioner. Netoflow i danske investeringsfonde er nettotransaktioner fratrukket udbytter, så udbyttebetalinger og geinvesteringer ikke tæller med som ny opsparing. I nettokøb for ETF´er tæller geninvestering af udbytter med som ny opsparing, men problemstillingen er mindre her, da danske investorer ikke har noget skattemæssigt incitament til at vælge udbyttebetalende ETF´er.
For flere perioder, særligt for personligt ejede virksomheder og for ETF-køb, har Nationalbanken angivet, at observationen mangler, er diskretioneret eller er for usikker til at kunne angives. Det kan betyde, at privates ETF-køb er underestimeret i en smule og i praksis kan være lidt højere.