Danske private investorer skiftede i foråret 2025 amerikanske aktier ud med europæiske. Fra februar til maj sidste solgte de amerikanske aktier for 5,2 mia. kr. og købte europæiske for 5,3 mia. kr.
Nu er det vendt. Fra januar til august 2026 har de købt amerikanske aktier for 2,7 mia. kr. og solgt europæiske for 0,7 mia. kr. Det viser Nationalbankens tal for de aktier, private investorer selv ejer.
Hvor går pengene hen lige nu?
I de første otte måneder af 2026 har private investorer købt amerikanske aktier for 337 mio. kr. om måneden. Det meste kom fra april til juli, hvor de købte for 4,1 mia. kr. I august solgte de for 0,4 mia. kr.
Europæiske aktier har de solgt for 86 mio. kr. om måneden og danske aktier for 6,6 mia. kr. i alt. Asiatiske aktier fylder fortsat lidt, nemlig 4 procent af de udenlandske aktier, private ejer.
De fleste nye penge går dog til investeringsfonde og ETF´er, og ikke til enkeltaktier. Private har i 2026 købt udenlandske ETF’er for 15,2 mia. kr., eller 1.904 mio. kr. hver måned. De ETF’er, der fik flest nye investorer hos Nordnet i tredje kvartal, var globale indeksfonde, en fond med amerikanske teknologiaktier og en emerging markets fond.
I de danske investeringsforeninger har private sat 9,3 mia. kr. i aktiefonde, når udbytterne er trukket fra (nettoflow). Her er pengene mere spredt end i enkeltaktierne.
| Danske aktiefonde, mia. kr. | 2025 | 2026, januar til august |
|---|---|---|
| Globale | 16,2 | 3,5 |
| Emerging markets | 1,5 | 2,7 |
| Europæiske | 6,0 | 2,6 |
| Fjernøsten | 0,0 | 0,8 |
| Nordamerikanske | −1,5 | 0,2 |
| Danske | 0,4 | −0,2 |
| Alle aktiefonde | 22,2 | 9,3 |
Emerging markets fondene har allerede fået flere nye penge i år end i noget helt år siden 2019. Private ejer nu for 18,5 mia. kr. i dem mod 8,3 mia. kr. ved udgangen af 2024. De europæiske fonde er næsten tredoblet til 19,5 mia. kr.
Tallene for de danske fonde er nettoflow, altså nettokøb minus de udbytter, fondene har udloddet. Det betyder meget, fordi fondene udlodder det meste i februar, og en stor del af udbytterne bliver geninvesteret med det samme. I 2026 har private købt danske aktiefonde for 25,5 mia. kr., men 16,1 mia. kr. svarer til udbytter, så nettoflowet er 9,3 mia. kr.
Forskellen er størst i de globale aktiefonde. I februar 2025 købte private globale aktiefonde for 14,2 mia. kr., mens fondene udbetalte udbytter for 13,8 mia. kr., så de nye penge var kun 0,4 mia. kr. I 2026 er nettokøbet i de globale fonde 16,3 mia. kr. og nettoflowet 3,5 mia. kr. For europæiske fonde og emerging markets investfonde er forskellen mindre, fordi de udlodder mindre, 3,2 mod 2,6 mia. kr. og 3,0 mod 2,7 mia. kr.
2025: Fra USA til Europa
Skiftet kom hurtigt. I februar og marts 2025 solgte private amerikanske aktier for 4,5 mia. kr., heraf 3,0 mia. kr. i marts. Det er det største salg på en enkelt måned siden mindst 2019.
I samme periode indførte USA told på varer fra Kina, Canada og Mexico, og amerikanske aktier faldt. Danske investorer holdt sig fra amerikanske aktier på grund af usikkerhed om, hvordan USA’s handlinger ville påvirke investeringsmarkederne.
Pengene gik istedet til Europa, hvor EU og Tyskland lagde planer om at bruge langt flere penge på forsvar. Fra februar til maj købte private tyske aktier for 1,9 mia. kr., svenske for 1,2 mia. kr. og franske og britiske for 0,8 mia. kr. hver.
Forsvarsaktier var den store magnet. Ifølge Nationalbanken stod de for 32 procent af husholdningernes køb af europæiske aktier fra januar til maj 2025, og Rheinmetall og Saab toppede listen. Hos Nordnet var de mest købte udenlandske aktier blandt danske kunder i marts 2025 Saab, Rheinmetall, Kongsberg Gruppen, GomSpace og BAE Systems.
Tesla var den aktie, flest danske investorer solgte ud af i 2025. Antallet af ejere faldt 23 procent hos Nordnet og 35 procent hos Saxo, og Saxo nævner også Microsoft og Apple blandt de mest solgte.
Skiftet betalte sig. Private tjente 18,6 mia. kr. på kursstigninger ifølge Indeksinvest beregninger i europæiske aktier i 2025, når valutaen er regnet med. På de amerikanske aktier var kursgevinsten 13,8 mia. kr., men den svage dollar kostede 8,5 mia. kr., så der var 5,3 mia. kr. tilbage.
Private investorer solgte ud af Europa igen
Fra august 2025 vendte det i Europa. Siden da har private solgt europæiske aktier for 3,9 mia. kr.
Fra august til december 2025 solgte de tyske aktier for 1,1 mia. kr. og svenske for 1,5 mia. kr. I januar 2026 var Rheinmetall blandt de aktier, Nordnets danske kunder solgte mest af.
2026: SpaceX, chips og AI
De amerikanske køb tog fart i april 2026. Saxo skrev i juni, at de amerikanske indeks var steget med tocifrede procenter i år, drevet af optimisme om kunstig intelligens og stærke regnskaber. C25 indekset var til sammenligning faldet 3 procent.
Den 12. juni kom SpaceX på Nasdaq. Det var den største børsnotering nogensinde, og selskabet hentede omkring 75 mia. dollar. Nordnet var en af få nordiske distributører af aktier i udbuddet, og SpaceX fik flere nye ejere blandt Nordnets danske kunder i første halvår end nogen anden aktie.
Chips og AI trækker også. Micron, som laver hukommelseschips, var steget 304 procent i år ved udgangen af juni og var blandt de mest købte. Det samme var Nvidia, mens Microsoft og ServiceNow blev købt efter store kursfald, der skyldtes frygt for, at AI kan gøre software overflødig.
I juli faldt amerikanske aktier under uroen omkring Iran og Hormuzstrædet, og private købte for 2,2 mia. kr. Det er det største køb af amerikanske aktier på en måned siden mindst 2019. På Nordnets liste over de mest populære udenlandske aktier i september lå Nvidia og SpaceX øverst.
Nvidia er den største amerikanske aktie
Nationalbanken udarbejder lister over de 20 børsnoterede aktier, husholdningerne ejer mest af. Ved udgangen af august 2026 var fire amerikanske aktier med:
| Aktie | Ejet direkte, mia. kr. | Inklusive danske investeringsforeninger, mia. kr. |
|---|---|---|
| Nvidia | 11,9 | 31,2 |
| Microsoft | 7,4 | 20,3 |
| Apple | 7,0 | 22,5 |
| Alphabet | 5,4 | 13,8 |
Husholdningernes direkte beholdning af Nvidia er vokset fra 1,0 mia. kr. ved udgangen af 2022. Tæller man investeringsforeningerne med, ejer husholdningerne kun mere af Novo Nordisk og Danske Bank. Ud over Nordea er der ingen europæiske aktier uden for Danmark på listerne.
USA fylder halvdelen af de udenlandske aktier
Private ejer amerikanske aktier for 106 mia. kr. og europæiske for 86 mia. kr. I december 2021 var de to beholdninger lige store med omkring 61 mia. kr. hver. USA fyldte 58 procent af de udenlandske aktier ved udgangen af 2024 og fylder nu 50 procent, mens Asien står for 4 procent.
Det er de aktier, private ejer direkte. Gennem de danske investeringsforeninger er vægten af USA større: Over halvdelen af de aktier, husholdningerne ejer via danske fonde, er amerikanske, skrev Nationalbanken i september 2025.
Kursgevinster: Europa har givet mest
Private har tjent 26,1 mia. kr. på kursstigninger i europæiske aktier siden januar 2025 og 15,5 mia. kr. på amerikanske, når valutaen er regnet med. Målt i procent er de europæiske aktier steget 44 procent og de amerikanske 19 procent. På danske aktier har private tabt 41,7 mia. kr., eller 8 procent, mest på Novo Nordisk.
| Kursgevinst inkl. valuta | 2025, mia. kr. | 2025, procent | 2026 januar til august, mia. kr. | 2026, procent |
|---|---|---|---|---|
| USA | 5,3 | 6,8 | 10,2 | 11,0 |
| Heraf valuta, USA | −8,5 | −11,9 | 1,0 | 1,4 |
| USA uden valuta | 13,8 | 18,7 | 9,2 | 9,6 |
| Europa | 18,6 | 31,6 | 7,5 | 9,7 |
| Danske aktier | −58,8 | −11,5 | 17,1 | 3,9 |
Forskellen opstod i 2025. Den svage dollar kostede 8,5 mia. kr. på de amerikanske aktier, så en kursgevinst på 13,8 mia. kr. skrumpede til 5,3 mia. kr. Målt i procent kostede dollaren 11,9 procentpoint, så kursgevinsten faldt fra 18,7 til 6,8 procent. I 2026 har dollaren givet 1,4 procentpoint. Uden valuta er de amerikanske aktier steget 30 procent siden januar 2025.
De europæiske aktier steg 32 procent i 2025, og forsvarsaktierne trak. Ifølge Nordnets opgørelse i december var Rheinmetall steget 144 procent og Saab 107 procent i 2025. I maj 2025 blev Rheinmetall for første gang den europæiske aktie, husholdningerne havde investeret mest i, mest på grund af kursstigninger, skrev Nationalbanken. Nordea, som er større, ser ud til at tælle som dansk i Nationalbankens opgørelse.
I 2026 er billedet mere lige. Fra januar til august er de amerikanske aktier steget 11 procent, de europæiske 10 procent og de danske 4 procent.
Kursgevinsterne er både realiserede og urealiserede, så tallene siger ikke, hvor meget private har hentet hjem. Udbytter er ikke med, og kurserne falder, når udbyttet udbetales, så afkastet er lidt højere end kursgevinsten.
Nettokøb og ikke nettoflow
Tallene for enkeltaktier er nettokøb og ikke nettoflow, hvor udbytterne er trukket fra. Nationalbanken opgør kun udbytter fra danske aktier, så udbytterne fra de udenlandske aktier må skønnes.
S&P 500 gav et udbytte på 1,15 procent ved udgangen af 2025, og Stoxx Europe 600 giver omkring 3 procent. Private ejer mange amerikanske vækstaktier, der betaler lidt eller intet udbytte. Skønnet herunder bygger derfor på 0,6 til 1,2 procent af beholdningen for de amerikanske aktier og 2 til 3 procent for de europæiske:
| Mia. kr. | Nettokøb | Udbytter, skøn | Nettoflow, skøn |
|---|---|---|---|
| USA, 2025 | −8,2 | 0,5 til 1,1 | −8,7 til −9,3 |
| Europa, 2025 | 2,9 | 1,4 til 2,1 | 0,8 til 1,5 |
| USA, 2026 januar til august | 2,7 | 0,4 til 0,8 | 1,9 til 2,3 |
| Europa, 2026 januar til august | −0,7 | 1,1 til 2,1 | −1,8 til −2,8 |
Med udbytterne trukket fra var nettoflowet til europæiske aktier i 2025 kun omkring 1 mia. kr., og i 2026 har private trukket 2 til 3 mia. kr. ud af europæiske aktier. For de amerikanske aktier ændrer udbytterne ikke billedet, fordi de er små. Europæiske selskaber betaler det meste af årets udbytte i foråret, så det høje skøn for Europa i 2026 regner med 85 procent af et helt års udbytte.
For de danske investeringsforeninger er tallene i artiklen nettoflow, fordi udbytterne er trukket fra. ETF’erne er nettokøb, men ni af de ti ETF’er, der fik flest nye investorer hos Nordnet i tredje kvartal, udbetaler ikke udbytte.
Pensionskasser og investeirngsfonde blev i USA
De institutionelle investorer skiftede ikke USA ud med Europa i 2025. Forsikring og pension købte amerikanske aktier for 91,9 mia. kr. og europæiske for 35,6 mia. kr., og de danske investeringsforeninger købte for 43,0 og 34,4 mia. kr.
| Nettokøb af aktier, mia. kr. | USA 2025 | Europa 2025 | USA 2026, januar til august | Europa 2026, januar til august |
|---|---|---|---|---|
| Private | −8,2 | 2,9 | 2,7 | −0,7 |
| Forsikring og pension | 91,9 | 35,6 | 9,6 | −3,9 |
| Danske investeringsforeninger | 43,0 | 34,4 | 19,7 | 0,3 |
Men de drejede også mod Europa. I 2023 og 2024 solgte begge grupper europæiske aktier. I 2025 købte forsikring og pension europæiske aktier for 29 procent af beholdningen ved udgangen af 2024 og amerikanske for 22 procent. For investeringsforeningerne var tallene 15 og 5 procent, mens private solgte 9 procent af de amerikanske aktier og købte for 5 procent i Europa.
I 2026 trækker alle i samme retning. Alle tre grupper køber amerikanske aktier og sælger eller står stille i Europa.
Tallene dækker aktier, som pensionskasser og fonde ejer direkte. Pensionskasserne investerer også gennem fonde, og en del af deres køb kan være aktier, der flyttes fra fonde eller andre danske ejere. I januar 2022 flyttede omkring 110 mia. kr. i udenlandske aktier på den måde fra investeringsforeningerne til forsikring og pension.
Noget lignende ser ud til at være sket i juni 2025. Forsikring og pension købte amerikanske aktier for 20,7 mia. kr., mens andre danske ejere solgte for cirka 23 mia. kr. Alle danske investorer købte tilsammen kun for 3,4 mia. kr. Uden juni købte forsikring og pension amerikanske aktier for omkring 71 mia. kr. i 2025.
Investeringsforeningernes køb følger pengene fra deres ejere, som både er private og institutionelle.
Sådan er tallene opgjort
- Private er lønmodtagere, pensionister mv. (sektor 1430) og personligt ejede virksomheder (sektor 1410). Husholdningerne på Nationalbankens top 20 lister er kun sektor 1430.
- Nettokøb er nettotransaktioner i Nationalbankens tabel DNVP2 for børsnoterede aktier fordelt på udstederland, uden gennemlysning af fonde. Kursgevinster tæller ikke med, og udbytter er ikke trukket fra. Kursgevinsterne er børskursregulering og valutakursregulering i samme tabel, og procenterne er kædet måned for måned ud fra beholdningen i starten af måneden.
- Europa er uden Danmark. Nordea ser ud til at tælle som dansk aktie i opgørelsen efter udstederland og indgår derfor ikke i Europa.
- Ombytningen af Topdanmark til Sampo i september 2024 (3,0 mia. kr.) og Kongsberg Gruppens nye fondskode efter aktiesplittet i juni 2025 (1,1 mia. kr.) er trukket ud, fordi det ikke er nye penge. Kongsberg Gruppen delte hver aktie i fem, og aktien fik en ny fondskode. Nationalbanken opgør beholdninger pr. fondskode, så privates aktier forsvandt i maj uden at blive bogført som salg og kom igen i juni som køb. Majfaldet på 1,1 mia. kr. er derfor trukket fra junikøbet.
- Personligt ejede virksomheders køb af amerikanske aktier i juni 2025 er fortroligt og skønnet til minus 0,1 mia. kr. For forsikring og pension er købene af amerikanske aktier i april 2025 fortrolige. De er skønnet til 8,0 mia. kr. ud fra ændringen i beholdningen og kursudviklingen for alle danske investorer. Købene af europæiske aktier i februar 2025 er også fortrolige. Her er de offentliggjorte tal for de enkelte lande brugt, og kun de fortrolige lande er skønnet på samme måde. Det giver 7,1 mia. kr. Kongsberg Gruppens nye fondskode er også trukket ud for forsikring og pension og investeringsforeningerne.
- Også pensionskassernes og investeringsforeningernes tal er uden gennemlysning og dækker kun aktier, de ejer direkte. Investerer en pensionskasse gennem en dansk investeringsforening, står aktierne hos foreningen. I 2019 ejede forsikring og pension foreningsbeviser for 1.194 mia. kr., over en fjerdedel af sektorens investeringer (Nationalbanken). Flytter en pensionskasse aktier ud af en forening eller fra en anden dansk ejer, tæller det som køb hos pensionskassen og salg hos den anden. Der er ikke handlet noget på børsen.
- I januar 2022 solgte investeringsforeningerne udenlandske aktier for 120,6 mia. kr., heraf amerikanske for 68,7 og europæiske for 33,9 mia. kr. Forsikring og pensions beholdning af udenlandske aktier steg fra 456,9 til 544,2 mia. kr., selvom kurserne faldt 4,7 procent. Deres køb er fortrolige den måned og skønnet til 108,8 mia. kr., mens alle danske investorer tilsammen solgte for 12,0 mia. kr. I juni 2025 købte forsikring og pension amerikanske aktier for 20,7 mia. kr. Samtidig faldt beholdningen hos øvrige indenlandske sektorer fra 80,7 til 59,9 mia. kr., svarende til salg for cirka 23 mia. kr. Det er en restgruppe med blandt andet andre finansielle selskaber og det offentlige. Statistikken viser ikke, hvem der stod bag de to flytninger.
- I DNVP2 med gennemlysning tæller pensionskassernes aktier i danske investeringsforeninger med, og investeringsforeningerne forsvinder som gruppe. Så købte forsikring og pension amerikanske aktier for cirka 111 mia. kr. og europæiske for cirka 47 mia. kr. i 2025. Det er 14 og 22 procent af beholdningen ved udgangen af 2024. Fra januar til august 2026 købte de amerikanske aktier for 21,8 mia. kr. og solgte europæiske for 3,0 mia. kr. Februar og april 2025 er også fortrolige med gennemlysning og skønnet på samme måde. Flytningen i januar 2022 går ud, mens købet i juni 2025 bliver. I august 2026 ejede pensionskasserne 44 procent af deres amerikanske aktier og 39 procent af de europæiske gennem danske investeringsforeninger.
- Private satte 22,2 mia. kr. i danske aktieforeninger i 2025, mens foreningerne købte amerikanske og europæiske aktier for 77,4 mia. kr. I august 2026 ejede private foreningsbeviser i aktieforeninger og blandede foreninger for 634 mia. kr., mens foreningerne ejede børsnoterede aktier for 1.795 mia. kr. Selv hvis de blandede foreninger kun ejede aktier, ville private stå for 35 procent.
- For de danske investeringsforeninger (tabel DNIFHVEM) er udbytterne trukket fra nettokøbene, fordi mange geninvesterer udlodningerne. Nationalbanken gør det samme. Fortrolige udbytter er skønnet ud fra afkastet.
- Udenlandske ETF’er er nettokøb i DNVP2 med de fortrolige måneder sat til nul, som i figuren om ETF’erne.
- I juli 2026 flyttede beholdninger mellem sektorer og lande uden handel. Aktier flyttede fra lønmodtagere og pensionister til personligt ejede virksomheder, fx amerikanske aktier for cirka 7 mia. kr. For amerikanske aktier går det næsten lige op, fordi de to sektorer er lagt sammen, men samlet fik private 5,9 mia. kr. mere i beholdning uden handel, mest i danske aktier. Samtidig flyttede 36 til 38 mia. kr. for alle danske investorer fra euroområdet til Sverige, heraf cirka 10 mia. kr. for private. Det ligner, at et eller flere selskaber har skiftet hjemland i Nationalbankens register. Flytningerne påvirker beholdningerne i de enkelte lande, men ikke nettokøbene, og inden for Europa går de næsten lige op.
- Nordnets og Saxos lister bygger på antallet af kunder, der køber og sælger, og ikke på beløb.