HomeNyhederI Europa slår 17 pct. aktive aktiefonde de passive alternativer i afkast...

I Europa slår 17 pct. aktive aktiefonde de passive alternativer i afkast på 10 år

I gennemsnit 36,6 pct. af de aktivt forvaltede europæiske fonde i de analyserede 43 kategorier slog afkastet i en passivt forvaltet fond i tilsvarende kategori i 1-års perioden op til 30. juni 2023, en stigning op fra 33,6 pct. året før. Det viser Morningstars europæiske aktivt/passiv barometer for 2023.

Særligt aktive aktiefonde i mid-cap og small-cap segmenterne har større chancer for succes. I obligationsfondene slog 62,7 pct. af de aktive forvaltere afkastet i tilsvarende passive fonde på 1 års sigt ultimo juni.

De passive har dog klaret sig bedst på længere sigt i både aktie – og obligationsfonde. På 10 år sigt har i gennemsnit kun 17,1 pct. af de aktivt forvaltede aktiefondene og 23,1 pct. af obligationsfondene slået passive fonde på 10 års sigt.

I den store Morningstar kategori “US large-cap blend”, som steg kraftigt i 2023 pga. AI-bølgen, slog 33,8 pct. af de aktive aktiefonde, men set over et helt årti, falder andelen der kan slå passive til 6,5 pct.

Særligt i Globale højt udbytte aktier og Indien aktier har har aktive forvaltede haf succes. I Aktier med højt udbytte har 62 pct. slået passive på 1 år, som falder til 52 pct. på 10 år, men stadig over halvdelen. I Indien aktier har 64 pct. slået passive på 1 år, med 54 pct. på 10 år.

De aktive fonde har relativ god succes på bl.a. de nordiske aktiemarkeder. I Danmark har 48,6 pct. af de aktive slået passive pr. 30/6 på 1 års sigt (37,6 pct.) på 10 år. I Norge er det henholdsvis 62,1 pct. og 47,8 pct. På det nordiske aktiemarked som helhed har 26,3 pct. aktive slået passive på 1 år, faldende til 20,9 pct. på 10 år.

Morningstar rapporter ser også på overlevelses-raten for investeringsfonde, dvs. sandsynligheden for lukning og fusion. Den primære årsag til lukning er dårlige afkast, som kan skyldes dårlige valg af værdipapirer og/eller høje omkostninger. Passive aktie indeksfonde lever i gns. længere end aktivt forvaltede fonde. 53,7 pct. af de aktivt forvaltede fonde har overlevet på 10 år sigt frem til 30. juni 2023, mens 63 pct. af de passive overlevede i samme periode. De tilsvarende tal for obliagationsfonde er hhv. 52 pct. og 60,8 pct.

Morningstar Aktiv/Passiv barometer er en halvårlig rapport som måler afkast
i aktive fonde mod de passive fonde i forskellige Morningstar kategorier.

Ved at måle mod passive fonde fremfor et indeks tages der også højde for omkostninger, da ikke passive fonde modsat en indeks har omkostninger.

Det måler afkast i kategorien ved begyndelsen af måleperioden. Det måler over 26.000 europæiske aktive og passive fonde med en formueværdi på 6,3 trillioner EUR, eller næsten halvdelen af det europæiske fondsmarked.

T

Nævnt i artiklen

Seneste

Rekordhøje køb af ETF´er af private investorer i 1. kvartal

Hovedtendenser for 1. kvartal hos private danske investorer: Rekordhøje køb...

Vaneck lancerer global ex-USA ETF med stabile udbytte aktier

Vaneck har 17. april lanceret VanEck Morningstar Developed Markets...

Ny højt-udbytte aktie-ETF med fokus på menneskerettigheder

Ny højt-udbytte aktie ETF fra ETF (IE0002HWPU75), som er...

State Street starter priskrig i råvåre-investeringer med ny “commodities” UCITS ETF

State Street har 20. april april lanceret den syntetiske...

Invesco sænker omkostningerne markant i syntetiske ETF´er

Invesco har sænket de løbende adm. omkostninger i flere...

WisdomTree lancerer Europe Infrastructure UCITS ETF

Den nye WisdomTree Europe Infrastructure UCITS ETF EUR Acc...

WisdomTree lancerer Physical AI, Humanoids and Drones UCITS ETF

Den nye WisdomTree Physical AI, Humanoids and Drones UCITS...

HANetf lancerer første Ukraine rekonstruktions ETF

While-label udbyderen HANetf har 11. marts lanceret verdens første...

HANetf lancerer Europas første pureplay drone UCITS ETF

White-label udbyderen HANetf har 5. marts 2026 lanceret Europas...

Årsopgørelse: SKAT med praksisændring for børn under 15 år

Skattestyrelsen skriver i en meddelelse: "Ved at sende en...