Børneopsparingen er en opsparingskonto, der har barnet som ejer. Både forældre og bedsteforældre kan oprette en børneopsparing, men barnet kan kun have én børneopsparing. Oprettes der flere, er den sidste konto ikke skattefri. Kontoen skal oprettes inden barnet fylder 14 år, og opsparingen er bundet i mindst 7 år. Børneopsparingen kan udbetales, når barnet er mellem 14 og 21 år. Det er muligt at forlænge bindingsperioden, hvis der er minimum 7 år til at børneopsparingen skal udbetales. Der må indsættes maksimalt 6.000 kr. om året og op til 72.000 kr. i alt. De officielle skatteregler kan læses her.
- Afkastet er skattefrit, men indtægterne er ikke fradragsberettigede
- Investeringsfonde, aktier, obligationer og ETF´er kan indgå i børneopsparingen sammen med kontanter. Du kan nemlig muligt at tilknytte et værdidepot og investere opsparingen i aktier eller obligationer.
Hvis børn investerer uden om børneopsparingen kan det være en fordel at investere i lagerbeskattede investeringsfonde og ETF´er, som udnytter barnets personfradrag, dvs. i investeringsfonde og ETF´er, som beskattes som kapitalindkomst. Det betyder nemlig, at børn kan benytte sit personfradrag, der i 2026 er på 54.100 kroner. Afkastet er dermed skattefrit, så længe det årlige afkast holder sig under denne grænse, og der ingen anden indkomst er (vær her opmærksom på forhøjet børnebidrag).
Frikortsgrænsen for unge under 18 er ligeledes 54.100 kr. i 2026, hvilket i praksis er det samme personfradrag, blot i “løn-/frikort”-formulering, se skat.
.
Ved lagerbeskatning benyttes personfradraget hvert år, så barnet beskattes årligt af tab og gevinster. Dette sikrer, at der ikke er et stort beløb til beskatning den dag, hvor barnet skal bruge pengene og sælger investebeviserne/ETF´er. Ved investering i aktier og investeringsforeninger og ETF´er, der beskattes som aktieindkomst, er afkastet ikke skattefrit, da barnets personfradrag kan ikke benyttes ved aktieindkomst.
Investerer barnet for egen opsparing eller som en gave fra for eksempel bedsteforældre, kan barnet udnytte sit personfradrag ved kapitalindkomst. Er investeringerne derimod sket på basis af en gave fra forældrene, sker der en beskatning af udbytterne hos forældrene. Det er en værnsregel, og mange vælger derfor akkumulerende investeringsforeninger eller ETF´er, for at undgå beskatning hos forældre.
Barnet kan spare op ved at bl.a. at modtage gaver. Kun forældre og bedsteforældre kan dog give pengegaver uden beskatning (gaveafgift på 15 pct.). Hver forælder og bedsteforælder må maksimalt give barnet 80.600kr. om året (2026 sats) uden at der skal betales skat af beløbet. Et forældrepar kan give 2 x den afgiftsfrie sats, dvs. 2 x 80.600 kr. (i alt 161.200 kr.) til hvert barn i løbet af år 2026, ligesom hvert bedsteforældrepar også kan give i alt 161.200 kr. Hvis du vælger at give en gave til en værdi over grænsen på 80.600 kr., skal der udfyldes en gaveanmeldelse hos SKAT. Afgiftspligtige gaver skal indberettes digitalt til Skattestyrelsen senest 1. maj året efter, gaven er modtaget. Du kan finde kapitalindkomstbeskattede ETF´er og investeringsforeninger på fondslisten, som også både viser akkumulerende og udbyttebetalende investeringsforeninger og ETF´er.