HomeNye fondeMaj Invest lancerer to nye fonde i UCITS ETF-serien med tema-investeringer

Maj Invest lancerer to nye fonde i UCITS ETF-serien med tema-investeringer

De nye fonde investerer i hhv. solenergi, vindmøller og atomkraft samt fedme og diabetes.

Maj Invest udvider nu produktpaletten i deres UCiTS ETF-serie, som er en del af Investeringsforeningen Maj Invest.

De nye fonde er Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear – og
Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity, som begge lanceres med tegning d. 15. november med forventet børsnotering 25. november.

Begge koster 0,6 pct. og har emissionstillæg og indløsningsfradrag som i traditionelle investeringsforeninger. Med de 2 nye fonde har Maj Invest i alt 4 afdelinger i deres UCITS ETF serie. De to første, Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor – DK0062615662 og Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity – DK0062615746 blev lanceret før sommerferien og koster også 0,6 pct.

Alle fire er aktivt forvaltede med med halvårlig rebalancering, akkumulerende og er på SKATs positivliste, dvs. de lagerbeskattes årligt med aktieindkomst for frie midler og kan købes på en Aktiesparekonto. Afdelingerne kan søges på fondslisten her.

Investeringsområde:
 Maj Invest UCITS ETF Solar Wind Nuclear kan investere inden for solenergi, vindmøller og atomkraft, mens Maj Invest UCITS ETF Lifestyle & Obesity investerer globalt i aktier med vækstmuligheder inden for fedme, hjertekarsygdomme og diabetes.

De to eksisterende Maj Invest tema-afdelinger har idag ifølge Nasdaq formuer på henholdsvis 388 mio. kr. (Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity), og 137 mio. kr. i Maj Invest UCITS ETF AI & Semiconductor.







Nævnt i artiklen

Seneste

Outflow i europæiske ESG-fonde i 1. kvartal for første gang

Den vigende interesse for ESG og bæredygtige investeringer i...

SPIVA Europa 2024 – resultater for aktiv og passiv forvaltning

SPIVA 2024 scorecard, som vises andelen af aktivt forvaltede...

Private rykker kraftigt mod ETF´er omkring årsskiftet

Investeringer i udenlandske investeringsfonde og ETF´er i kraftig stigende...

iShares lancerer 3 pct. capped ETF på S&P 500

Shares har lige før påske ifølge ETFstream lanceret to...

Ny europæisk forsvars-ETF fra HANetf

HANetf har primo april lanceret en ny ETF med...

To nye UCITS ETF´er lanceringer med Globale aktier ex USA fra Xtrackers og iShares

To nye UCITS ETF´er med Globale aktier ex USA...