Nordiske kapitalforvaltere topper listen med grønne fonde, som også har mange investeringer i energiselskaber

To nye analyser fra Morningstar og MSCI analyserer de grønne investeringsfonde i Europa – hvor bæredygtige er de er i forhold til andre fonde og hvor mange sorte energiselskaber investerer de i. Vestas og Novo Nordisk er blandt de mest populære selskaber i de grønne fonde.

Hovedkonklusionerne

• Tre nordiske kapitalforvaltere er med i top 5 på listen med med største udbydere af grønne og bæredygtige fonde i Europa – og det er Nordea, Swedbank og Handelsbanken. Amundi er nr. 1.
• Samtidig er Vestas i top 3 i porteføljerne i de mest bæredygtige fonde og Novo Nordisk i top 3 i de lysegrønne ESG-fonde.
• De grønne fonde har samlet set stort set samme C02-udledning i investeringerne som ikke-grønne fonde – dog med investeringer i selskaber med planer om lavere C02-udledning.
• Mange omlægninger af porteføljerne og nye produkter betyder, at de grønne fonde kan udgøre 50 pct. af markedet indenfor et år. Danske Invest har i juli 2002 skiftet strategi til en klimavenlig strategi i 6 indeksfonde.
• Størstedelen af grønne fonde er aktivt forvaltede, men nordiske udbydere, bl.a. med Danske Invest, er med i toppen på listen med bæredygtige indeksfonde.
  

Kapitalforvalterne har siden 10. marts 2021 klassificeret investeringsfondene som enten ikke-grønne, lyse- eller mørkegrønne som en del ifølge EU´s e Sustainable Finance Disclosures Regulation, SFDR (disclosure forordningen), som er en central del af EU´s handlingsplan for bæredygtig finans.  De lysegrønne fonde (art. 8) er fonde, som fremmer miljømæssige og sociale mål og som investerer i selskaber med god ledelsespraksis (ESG-fonde), mens art. 9 mørkegrønne fonde har bæredygtige investeringer som målsætning – og det kan eksempelvis være reduktion af CO2-udledning. Art. 6 fondene (ikke-grønne) har kun almindelige screeninger for normative kriterier.

De lyse- og mørkegrønne fonde vægter pt. henholdsvis 30,3 og 3,7 pct. af formuen i de knap 23.000 fonde, som Morningstar analyserer. 247 fonde fra 15 kapitalforvaltere, og 17 pct. af fondene i MSCI´s analyse er mørkegrønne fonde. Knap halvdelen af de nye europæiske fonde lanceret i 2. kvartal 2021 er lyse- eller mørkegrønne. En del fondsudbydere forventer ifølge Morningstar kun at udbyde art. 8 eller art. 9 fremadrettet eller omlægge eksisterende fonde pga. stor investorefterspørgsel, og de forventer, at grønne fonde kan udgøre 50 pct. af markedet indenfor et år.

Passive indeksfonde udgør kun henholdsvis 11 og 10 pct. af de lysegrønne og mørkegrønne fonde, men nordiske udbydere dominerer på listen med bæredygtige fonde, og bl.a. Handelsbanken og Danske Invest er med på listen med de største passive art. 9 mørkegrønne fonde. Danske Invest har 1. juli 2021 skiftet bechmark på 6 indeksfonde, så de nu følger MSCI Climate Change index og er klassificeret som art. 9 mørkegrønne fonde.

Franske Amundi topper med en formueandel på 6,5 pct. af de europæiske grønne fonde i Morningstars analyse, men de nordiske udbydere er med helt i top 5. Nordea er på 2. pladsen med 4,9 pct., herefter følger Swedbank 4,7 pct., JP. Morgan 3,9 pct. og Handelsbanken 3,4 pct.

Porteføljeratings og grove kontroverser
De lysegrønne art. 8 har bedre ESG ratings end hele fondsuniverset. Næsten 75 pct. af de mørkegrønne fonde har enten 4 eller 5 stjerner i Morningstars bæredygtighedsrating, mens det kun er 56 pct. af de lysegrønne fonde, som har mindst 4 stjerner.  De lysegrønne fonde har også en højere MSCI ESG-rating, hvor størstedelen har enten en A eller AA ESG rating, samt at 62 pct. af fondene har mindre end 5 pct. af investeringerne i selskaber med de laveste MSCI ratings på B og CCC.

De grønne fonde og har også færre investeringer i selskaber med grove kontroverser, eksempelvis grove overtrædelse af FN´s Global Compact principper, hvor 81 pct. af de mørkegrønne fonde ikke har investeret i selskaber med kontroverser, mens det kun gælder 55 pct. af de lysegrønne fonde og 46 pct. af hele markedet. De grønne fonde investerer også færre investeringer i selskaber med produktion af kontroversielle våben og tobak end resten af markedet.

Der er dog stof forskel i investeringsstrategierne i de lysegrønne fonde, som spænder helt fra strategier baseret kun på negativ screening og til tematiske impact investeringer. Den mindre gruppe med mørkegrønne fonde er mere homogen, og med hovedvægt i porteføljerne på industri, teknologi og Health Care i Morningstars analyse.

Grøn energi, kul- og olieselskaber

1. Kul
   19 pct. af de lysegrønne fonde i Morningstars analyse har mere end 1 pct. eksponering til selskaber, som har mere end 5 pct. omsætning i termisk kul, mens det gælder for hele 27 pct. af de mørkegrønne fonde og 22 pct. af art. 6 (ikke-grønne fonde). Dette paradoks forklares ved mørkegrønne fonde typisk investerer tema-baseret og investerer i selskaber, som både har aktiviteter indenfor ny grøn energi og de gamle sektorer med kulforbrug.
   
2. Olie- og gasselskaber
   Morningstar finder en relativ høj andel investeringer i kulselskaber i de lyse- og mørkegrønne selskaber. Kun hhv. 37 pct. og 39 pct., har mindre end 1 pct. eksponering til olieselskaber, hvilket er på niveau med resten af markedet. Henholdsvis 33 pct. og 30 pct.  af de lyse og mørkegrønne fonde har mere end 5 pct. af investeringerne i olieselskaber, hvilket kun er lidt mindre end de ikke-klassificerede fonde. Kun 37 pct. og 39 pct. har mindre end 1 pct. i oliesektoren, hvilket svarer til resten af fondsuniverset.  MSCI finder også, at de lyse- og mørkegrønne fonde har stort set samme C02-udledning, som resten af markedet. Både MSCI og Morningstar konkluderer, at en del olie- og gasselskaber er i en transitionsfase og er ved at sænke deres C02-udledninger, selvom om de pt. har høje udledninger.
   
3. CO2-reduktions målsætninger
   Som forventet har ca. 40 pct. af de mørkegrønne art 9 fonde mindst 10 pct. investering i selskaber med mindst C02-reduktions målsætninger og –løsninger, sammenlignet med kun 17 pct. i de lysegrønne fonde og knap 8 pct. i de ikke-grønne fonde. På den anden side mere end en femtedel (21 pct.) af de mørkegrønne fonde mindre end 1 pct. af investeringerne i C02-reduktions aktiviteter.

Porteføljesammensætningerne
Google og Microsoft er de selskaber, som indgår i porteføljerne i flest lysegrønne art. 8 fonde med henholdsvis med henholdsvis 29 og 26 pct., mens Novo Nordisk er på 3. pladsen og indgår i 23 pct.

Schneider og ASML Holding er de selskaber, som indgår i porteføljerne i flest mærkegrønne art. 9 fonde med henholdsvis med henholdsvis 45 og 37 pct., mens Vestas på 3. pladsen også indgår i 37 pct.

Morningstar finder, at næsten alle selskaber i de globale aktieindeks indgår i porteføljerne i de lysegrønne fonde, herunder også en del tobaks- og kulselskaber. Disse indgår ikke i art. 9 fondene, som dog også har 75 olie- og gasselskaber, incl. Exxon Mobil og Shell.

Kilder:

MSCI – The SFDR’s Articles 8 and 9: The Funds Behind the Labels, juli 2021
Morningtar – SFDR: Four Months After Its Introduction ? Article 8 and 9 Funds in Review, juli 2021, data pr. 10. juli