Tematiske ETF havde rekordvækst i 2020

Tematiske ETF´er var blandt de store vindere i 2020, både i afkast og nyinvesteringer. Det beskriver ETFstream i en artikel på basis af Morningstar data. Tematiske ETF havde nyindskud på 9,5 mia. Euro, hvilket sammen med afkast bragte formuen op på 22,7 mia. Euro. Det betyder, at formuen er mere end fordoblet i 2020.

De mest populære temaer i 2020 var “clean energy” og “connectivity”, som tilsammen havde mere end halvdelen af årets indskud. “Clean energy” ETF´er havde 1/3 af de årets indskud og havde fremgang både som følge af en favorabel politisk udvikling og “disruption” af fossile brændstoffer. Der var særlig fremgang efter Joe Bidens valgsejr i USA. Joe Biden annoncerede planer om investeringer på over 2.000 mia. USD i klima-relaterede infrastruktur investeringer.

BlackRocks iShares Global Clean Energy UCITS ETF havde størst fremgang med hele 136 pct. i afkast i 2020, som var det højeste af alle de europæisk noterede ETF´er, og havde det tredje højeste indskud på 3 mia. EUR.

“Connectivity ETF´er” havde samlet indskud på 2,5 mia. EUR og havde stor fremgang som følge af den øgede fokus på hjemmearbejde, fjernundervisning og cybersikkerhed. Det gav pæne afkast til bl.a. WisdomTree Cloud Computing UCITS ETF (WLCD) og VanEck Vectors Video Gaming & eSports UCITS ETF (ESPO), som fik hhv. 92 pct. og 68 pct. i afkast. Cloud computing anses som en Corona-krisens vindere pga. af den øgede tendens til at arbejde hjemmefra. Andre højdespringere var Invesco Elwood Global BlockChain UCITS (BCHN), som investerer i selskaber med Blockchain teknologi, som steg 95 pct., og L&G Battery-Value-Chain UCITS ETF (BATT) steg 82 pct.

I alt kom der 17 nye tematiske ETF´er på de europæiske børser, og 33 ud af 36 tematiske ETF´er slog verdensindekset i 2020. Der kom to ny ETF udbydere i Europa med fokus på temaer, nemlig Rize ETF og GlobalX.

Tematiske investeringer er dog ofte baseret på “smalle indeks”, indeks som i nogle tilfælde er designet til en enkelte ETF og kan til en vis grad sammenlignes med aktiv forvaltning. Det er derfor vigtigt, at man som investor ser på, hvad indekset indeholder i den ETF, som man er interesseret i at investere i, som det beskrives i ETFstream. Ydermere er de tematiske ETF ofte dyrere end de gængse ETF, som følger de traditionelle indeks.


Investeringsguides